Ytrings fri

 

 

 

 

 

 

 

 

Nobels fredspris blev i 2011 givet til den yngste nogensinde, som er en kvinde: menneskerettighedsaktivisten Tawakkul Karman. Hun har i en del år været aktiv i demokratibevægelser i Yemen, og er blevet fængslet for det i flere omgange. Tawakkul Karman blev tildelt prisen i 2011 sammen med Leymah Gbowee og Ellen Johnson Sirleaf for »den ikke-voldelige kamp, de har kæmpet for kvinders sikkerhed og for retten til at deltage i fredsarbejde«.

Jeg mødte hende til en reception hos den amerikanske ambassadør i Danmark Laurie S. Fulton den 16.4. Det gjorde indtryk.

Til receptionen introducerede ambassadør Laurie S. Fulton Tawakkul Karman og påpegede blandt andet, hvordan nobelprismodtageren kæmper for det demokrati, vi andre mere eller mindre tager for givet. Og så gav hun ordet til Tawakkul Karman, der med karisma takkede for invitationen. Hun fortalte derefter kort om, at for hende drejer det sig om at vinde ”The Victory of Values”, og målet er at redde menneskeheden. Hun understregede, at den arabiske revolution kun kan vindes, hvis kvinder og mænd samarbejder om det. Vi skal stræbe efter ”A new identity which is human and a new land which is the world”, sagde hun. Hun sluttede med at opfordre mennesker til ikke at være bange. På trappen midt i ambassadørboligen virkede det stærkt, at høre noget meget enkelt og selvindlysende blive sagt af en 34-årig kvinde, der har været i fængsel gentagne gange for at sige netop sådan.
Straks efter bifaldet kommenterede en ca. 55-årig mand, der stod bag mig, at det da godt nok var to stærke kvinder, og det gentog han tre gange, mens han rystede på hovedet. Jeg fik ikke talt med ham, da der kom en og trak mig væk, men hans reaktion sad i mig efterfølgende. Tænk hvis jeg efter at have hørt to mænd tale i 10 min. rystede på hovedet og tre gange sagde Det var godt nok to stærke mænd – lidt utænkeligt ikke?

Så mødte jeg en direktør og en tænketankdirektør og en interessant samtale om at kæmpe for demokrati med friheden som indsats begyndte. Den handlede om, hvor langt vi ville være villige til at gå, hvis vores udtalelser kunne få sådanne konsekvenser. Det tænkte jeg også over bagefter. Jeg bilder mig ind, jeg ville være villig til at gå rimelig langt. Men jeg ved det ikke. Prøv at overveje, hvor langt du er villig til at gå, hvis markeringen af et synspunkt bliver det element, der gør, at du ikke kan bevæge dit frit på gaden, at du kun kan stole på de allernærmeste, og at du kan ryge direkte i fængsel hvert øjeblik, det skal være.

Jeg kørte hjem og følte en dyb taknemmelighed over at være ytrings fri og leve i en kultur, hvor man kan komme til orde uden at komme i fængsel. Jeg tilslutter mig hermed kampen for ”The Victory of Values” worldwide.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *