Sender Mad Men et signal om tryghed?

De bevidste eller ubevidste værdier vi lever vores liv efter, interesserer mig. Hvordan værdierne ændres i løbet af livet og i møder med andre. Og hvordan vi på baggrund af vores værdier dømmer andre og os selv. Og indimellem må leve med, at vi måske ikke helt lever op til vores egne værdier. Med mulighed for at overveje om værdien skal ændres og om det er muligt.

Et af de steder hvor dette spejles er i tv-serier. Der ser vi med mange nuancer og i komplekse situation en række forskellige personer og hvordan de udlever deres værdier, hvordan deres værdier kolliderer og hvordan den enkelte forliger sig med sine værdier eller bryder ud og ændrer sit liv.  Jeg bidrog forleden til radioprogrammet ”Iben og mødregruppen” på Radio 24/7, der netop handlede om tv-serier, og hvorfor man kan blive så grebet af nogle serier. Du kan høre mit bidrag til debatten i begyndelsen af linket.

Danmark gør det godt indenfor tv-serier. Borgen og Forbrydelsen vises fx i England, hvor de begge kører med engelske undertekster på en national tv kanal, hvilket er helt unikt. Borgen kender de også i Frankrig, hvor den forleden blev nævnt i et program på France Inter (franceinter.fr, programmet 3D, le journal om yoga og tv-serier som nye fag på universitetet). I det program blev Borgen rost til skyerne som en serie, der foregår lige midt i virkeligheden og viser de dilemmaer, vi står overfor både i det store og det lille liv.

Når jeg ser en serie som Downton Abbey eller Matador ser jeg den på flere planer. Dels følger jeg historien. Dels indentificerer jeg på skift med flere af personerne og dels bidrager min viden om den historiske udvikling, der er sket efter serien forgik, til at berige berige min oplevelse af serien. Det gør det trygt for mig at se sådanne serien, for jeg ved, at lige meget hvad der sker blev arbejdernes vilkår forbedret, middelklassen voksede og samfundet blev mere frit på mange områder.

Jeg ser også Mad Men med en vis tryghed, fordi jeg ved at de urimelige forskellige i arbejdsvilkår for mænd og kvinder er blevet ændret, det store indtag af alkohol er faldet, og muligheden for at være mænd på mange måder, frem for kun den man ser i serien, er vokset markant siden. Men det er ikke alle, der ser Mad Men på denne måde. En af mine veninders mand bliver deprimeret af at se Mad Men. Er det fordi han er trist over, at den fortrinsposition mænd havde dengang er forsvundet? Eller fordi han savner fyldige kvinder i gadebilledet? Eller savner han sin barndom, der foregik den gang?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *