Om kærlighed

Der var forleden et interessant interview i Information med den franske filosof Alain Badiou om kærlighedens væsen. Han insisterer på, at vi har brug for nye redskaber og forståelse af kærligheden for at styre den grasserende hedonisme, som fulgte i kølvandet på 1968. Han skriver ”Mens begæret fokuserer på den anden, og altid på en fetichistisk måde og på bestemte objekter som bryster, balder og pik, fokuserer kærligheden på den andens væsen, på den anden, som bevæbnet med sit væsen er brudt ind i min tilværelse, der derfor bliver forstyrret og omarrangeret…”

Som jeg forstår Badiou, taler han for at hilse problemer velkomne og at mødes i arbejdet med at løse dem, fordi de er en central del af kærligheden. For nylig havde jeg en forfatter til bords til en rund fødselsdag. Han sagde netop, at han elsker sin kone for de problemer, hun bringer ham. Jeg forstår først nu, hvad han mener.

Det giver også mening, når jeg tænker på de parforhold, jeg har været vidne til over pinsen. Flere af dem virker skuffede over hinanden og mangler overskud til de udfordringer, den anden står overfor. En følelse man også kan opleve i familier, hvor børnene er skuffede over forældrene, som er skuffede over børnene. Ingen af dem har fået øje på den kærlighedslim, som problemer kan være. Tværtimod er det som om de bebrejder hinanden de problemer, de står med hver især.

Jeg har en gang læst en, der sagde, at venner har problemer til fælles, og så længe problemerne er fælles består venskabet. Jeg synes ikke det gælder for alle venskaber, men for mange gør det. I denne sammenhæng kan man se det som et tegn på, at kærlighedslimen fungerer i et venskab, og måske fungerer bedre der, fordi man gerne hjælper en ven i nød. Måske gernere end man hjælper en partner?

Og hvorfor får jeg øje på dette nu? fordi jeg netop har mødt en mand, som har problemer, som jeg kendte til, før vi begyndte at kysse. Han har været igennem en svær depression og er nu på vej ud på den anden side. Da jeg mødte ham for nogle måneder siden, rørte han mig med sin sårbarhed. Så mødte jeg ham igen, og jeg kan mærke, at han har gjort en indsats for at komme ud af sin depression, og at han er på vej ud. Det rører mig mere, end jeg er blevet rørt længe. Indleder vi en relation ved jeg, at depressionen vil være en del af vores liv, fordi han for altid vil være mærket af det. Jeg troede, at jeg længtes efter et andet liv, men mærker overrasket, at jeg har lyst til, at mit liv bliver forstyrret og omarrangeret af netop ham, hans problemer og hans væsen. Spørgsmålet er så, om han også har lyst til at få omarrangeret sit liv med mine problemer og mit væsen.

One thought on “Om kærlighed”

  1. Så simpelt kærligheden er, men så pokkers svær at forstå. Så enkelt – livet er – så svært at forstå, fordi vi klamrer os til selviskheden.

    Godt indlæg, tak fordi jeg måtte læse med.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *