50 Shades of What?

Lillian Munk Rössing har skrevet en interessant anmeldelse af 50 Shades of Grey i Politiken i dag  Det undrer mig dog, at anmelderen, der ellers er velbevandret ud i køn, seksualitet og analyser af samme, ikke evner at møde værket på dets præmisser. Hun bemærker ganske rigtigt at hovedpersonen i bogen Anastasia er 20 år gammel og jomfru og manden Christian Grey er 27 år gammel. Derefter kritiserer hun bogen for ikke at spejle hendes egen seksualitet som 44-årig og for ikke at forholde sig filosofisk til sadomasochisme.

Jeg synes følgende analyse er mere interessant: Kvinder har i løbet af de sidste 40 år fået mere og mere frihed økonomisk, socialt og seksuelt. Det seksuelle er det, der har taget længst tid, og frigørelsen eksisterer stadig især på det private plan. I det offentlige rum er der stadig kun pæne kvinder, der får respekt, og den kvindelige seksualitet behandles som et stedbarn. Man vil ikke rigtig vedkende sig den, og når man gør, bliver man angrebet, se fx Iben Mondrups kronik i Politiken den 25.08.12 med titlen ”Kvinders blikke og fantasier om pikke”, og fx læserbrev om samme i Politiken i dag. For at forstå 50 Shades of Grey og dens succes, må man forstå dette stedbarn, og psykoanalysen er redskabet til netop dette.

 

Indenfor psykoanalysen har man defineret, at hvis man fx som 17-årig har undertrykt sine følelser i forhold til sin egen seksualitet, så vil man måske som 42-årig, hvor man beslutter sig for at bearbejde denne fortrængning, være nødt til at rumme sig selv som 17-årig og udvikle sin seksuelle modenhed derfra.

Lad os nu for analysens skyld prøve at antage, at mange kvinder i vores kultur har lagt låg på deres seksualitet som 20-årige, fordi det mere eller mindre bevidst netop i de år er gået op for dem, at den patriarkalske kultur ikke kan rumme den kvindelige seksualitet i al sin magt og vælde. Der er naturligvis også de kvinder, som har fundet modet og udlevet voldsomheden, men de er ikke i fokus i denne sammenhæng.

De mange middelklassekvinder jeg taler om her, har vurderet at overmagten var for stor til at det var kampen værd, eller modet har svigtet. De har i stedet lagt låg på seksualiteten og kun udlevet den på pæn missionærvis. Så en dag får de en bog i hånden som møder dem netop der, hvor de slap seksualiteten, nemlig som 20-årige og stort set jomfru, dvs. Uden de store erfaringer i at udleve erotisk voldsomhed, i at udfordre egne grænser og i at tage den ultimative kontrol over en mand. Denne bog pirrer dem, og idet de i bogen får redskaber til at udfordre nogle af de grænser den 20-åriges seksualitet ligger under for, iler de ned i byggemarkedet og køber reb og kæder.

Jeg vurderer, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at 50 Shades of Grey lander netop der, hvor rigtig mange kvinder i den vestlige middelklasse er i deres seksualitet, og at bogen giver redskaber til at udforske seksualiteten netop som seksualitet, krop som krop, udforskning af kontrol og grænser, og ikke nødvendigvis med et krav om sanselighed og forelskelse for at opleve lyst og lykke. Bogen tilbyder middelklassekvinder en indgang til at løfte det seksuelle råderum fra det 20-årige stadie, stedbarnet har været strandet på, til den alder og modenhed  kvinderne faktisk har. Jeg vil anbefale, at man læser bogen på de præmisser, også selvom man selv er 44 år gammel og længes efter at læse en helt anden bog;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *