Tusind tak til Badeklubben for en helt fantastisk fest! Det var en fornøjelse endnu en gang at opleve så mange dejlige, forskellige, lækre, sjove og specielle mænd holde fest for en, så man føler sig som noget særligt. Der var stil over det lige fra ankomsten til Trekroner, hvor Kari, PM, Gitte, NP, jeg og alle andre blev mødt af Nils og Jacob og endnu flere klubbrødre i kitler, der med et varmt knus overrakte den obligatoriske rose, som jeg straks knak stilken af og satte i knaphullet. Her blev den klemt mod mit bryst først af Mads N, som fik et ekstra klem som tak for så mange dejlige fester gennem årene, der altid er foregået helt specielle steder, glemmer aldrig Bananfortet i Charlottenlund…

Sidste fest stod den på ungdomshuset med levende ild i tønder, grillpølser og fotograf. Denne gang stod den på fotograf, garderobe og serveringspersonale på en ø, helt for os selv. 350 var vi til middag og vi blev bænket i katakomberne ved ét langt bord kun oplyst af femarmede stager med lys, der spejlede sig i det enkle service og den hvide dug, der netop signalerer, at en middag er noget særligt. Og det var jeg glad for, da jeg havde havde inviteret en af mine mænd, NP, der har været i udlandet i mange år, med til festen.

Over buffeten fik rosen og jeg endnu et par klem af Lene og David og Camilla, smil blev udvekslet med en smuk mand, mens NP og jeg satte os til bords med Liselotte og Johan og Stein og kone og Claus og Lisa og gik ombord i de lækreste retter. Rosen og jeg mærkede atter kærligheden, da badeklubbrødre i lind strøm passerede forbi og knuste og komplimenterne føg. Der var Frans og Morten og Henrik og Peter og Michael og Thomas, og, og, og…og så kom Rud med et kram, og en kvinde der engang havde besat Trekroner som en happening, der var del af Dansk Undergravnings konsortium, og vi mindedes tiderne, og blev enige om, at Badeklubben fører netop noget af den energi videre til gavn og glæde for os alle. Taknemmeligheden over disse dejlige mænd og deres overskud bredte sig i mig, smukt akkompagneret af deres korsang, som traditionen foreskriver.

Og så var der dans bagefter. Levende musik i det hvide telt, rolig musik i araberteltet og siden disko i det røde hus – sikke en fest med dans, drinks og snak med Francois, jeg ikke har set siden Jean Nouvel byggede et blåt hus i Ørestaden, og som kendte NP fra da han udstillede på Louisiana, og Ole, jeg aldrig havde mødt, men som NP ønskede jeg skulle møde, og det gjorde jeg, og vi blev enige om, at NP er fuld af talent og ideer, og gennem menneskene, der dansede så jeg Michael og Søren og Arnold og Peter Dam-aged, og varmen bredte sig i takt med knus og dans, og så mødte jeg Grabowskis ekskone og Tijana, der stadig er gudesmuk og Mette og Lene D, den skønne maler. Og Anne kom og advarede mig mod NP, fordi dengang på Dan Turell gjorde han sådan og sådan, og en kvinde kom og knuste mig, og hviskede, at NP er fantastisk, og med en ny Lene talte jeg om NP i tre sætninger, og vi nikkede og smilte og knuste hinanden.

Torsten kom ned ad trappen, og vi krammede og talte om forskellen på at bo i Washington og København, og den er stor. NP greb fat i mig og kyssede mig og takkede for at være med til denne skønne fest, der fik ham til at føle sig så velkommen tilbage. Jeg smilede og gik videre ud til bandet i det hvide telt, og på vejen mødte jeg dejlige Per og vi dansede og lo, og så kom Ulla og sagde, hun beundrer mig og min blog. Glad over uventet ros fra en, jeg respekterer, omfavnede jeg hende og fortsatte op foran scenen til Martins favn. Sidst vi mødtes var i Guf til en pladereception for CV. Nu smøg jeg mig ind til ham med tak på læben for den skønne fest. Skriv om den, sagde han.

På båden hjem med favnen fuld af NP og Francois, og Kari bag mig, der kærligt sov op ad PM, følte jeg med rosen i knaphullet en dyb glæde over livet, som skønne mænd kan skabe det. Tak Martin og brødre, for en fest, hvor jeg følte mig som mit bedste selv og med kærlighed og respekt mødte andre bedste selver, så der fortsat kan være højt til loftet – det er noget helt særligt!