Rådhus, kirke eller humanistisk ceremoni?

Foto: Steen Larsen
Foto: Steen Larsen

Når man har besluttet, at man gerne vil giftes, er der en lang række beslutninger, som man skal træffe. Den første beslutning er, hvor og hvordan man gerne vil giftes. For os var der tre valgmuligheder:

  • På rådhuset
  • I kirken
  • Et humanistisk bryllup

Jeg har været gift en gang før, og det foregik på rådhuset. Det var smukt, men selve ceremonien var så kort, at det ikke rigtigt gik op for mig, at jeg var gift, før vi var ude igen. Og så holdt det ægteskab jo ligesom ikke, så denne gang ville jeg noget andet.
Jeg er medlem af folkekirken og anledningskristen. Det vil sige, at jeg godt kan lide at gå i kirke til jul og påske, konfirmation, bryllupper og begravelse. Jeg kan lide at høre orglet bruse, kirkesangerne synge for, og jeg kan lide at følge præsten i de faste ritualer. Samtidig er jeg opmærksom på, at der er gjort meget ondt med biblen i den ene hånd og sværdet i den anden. Jeg har også en kritisk holdning til kristendommen, når det handler om seksualitet og begær, fordi kristendommen har sat så dybe spor af skyld og skam i mange mennesker. Så dybe, at selv mange moderne mennesker i 2014 kæmper med skam og skyld omkring deres egen seksualitet. De kvindebilleder kristendomen opererer med, hvor man kun kan få lov at identificere sig med en blid, jomfruelig Maria, mens den sensuelle, selvstændige Maria Magdalene er forvist til skøgens foragtelige position. Så man kan vist roligt sige, at jeg har et dobbelt forhold til kristendommen.
Min tilkommende Steen er ikke kristen, og han er heller ikke medlem af folkekirken.  Han betegner gerne sig selv som tredje generations ateist. Så jeg tænkte, at det nok ville være bedst med et humanistisk bryllup. Det er sådan en ureligiøs ceremoni, hvor man selv kan bestemme, hvad der skal foregå. Man kan bygge en rosenport i haven, man kan holde det på en strand, eller man kan lave en lille intim ceremoni i en park. Jeg tænkte, at det måtte kunne opfylde vores behov. Samtidig mærkede jeg også, at den ceremoni og den seriøsitet, som en kirke tilbyder, tiltrak mig.
Det tog mig nogle uger at komme frem til denne beslutning. Så følte jeg mig klar til at tale med Steen om det. Vi lavede en kop og satte os i stuen sammen.
Nå, vi skal jo også til at beslutte, hvordan vi skal giftes, sagde jeg og så på ham.
Det er op til dig, skat.
Okay, men jeg er altså stadig i tvivl.
Om hvad?
Jeg veksler mellem kirken og det humanistiske bryllup.
Okay, sagde han.
Hvad vil du gerne? spurgte jeg.
Jamen det er op til dig, sagde han.
Har du ikke nogen præferencer?
Så hvad ville du vælge?
Jeg tror, du vil blive gladest på langt sigt for at blive gift i en kirke, sagde han.
Vil du også det? spurgte jeg og smilede til ham.
Jeg kan godt lide, at vi dermed giver et solidt signal til andre om at vi to er gift, sagde han.
Jeg så på ham og mærkede, at jeg blev rørt over, at han gerne ville sende et solidt signal til andre.
Jamen er du sikker på at du vil giftes i en kirke? Spurgte jeg.
Ja, jeg synes, der er format over det. Jeg synes også, at det matcher den kærlighed, som vi oplever sammen bedst.
Hvorfor det? spurgte jeg for at få ham til at tale mere om vores kærlighed.
Det vi har sammen er det største, der er sket i mit liv.
Også i mit, skat, sagde jeg og blev helt rørt.
Jeg smilede og så på ham.
Han kyssede mig.
Og hvis det fordrer, at jeg bliver døbt, så gør jeg det for dig min elskede, sagde han.
Jeg kyssede ham og mærkede, at jeg begyndte at glæde mig.
Og så er jeg altså heller ikke til sådan et hjemmestrikket gøglerbryllup, sagde han og grinede til mig.
Jeg kan nu godt lide at folk prøver at definere andre ceremonier end de vedtagne.
Ja, ja, men vores kærlighed er så stor og så speciel, at jeg synes, kirken passer til at rumme det. Ja, den føles måske endda for lille!
Jeg smilede til ham, kikkede ned i kaffekoppen og tømte den men en dyb glæde bredte sig i min krop.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *