En tur i Tårnet

Fra et hjørne af den nye restaurant Tårnet på toppen er Christiansborg
Fra et hjørne af den nye restaurant Tårnet på toppen er Christiansborg

Her til aften har vi spist middag på den nye restaurant på toppen af Christiansborg, som hedder Tårnet. Steen og jeg nød en skøn tre retters menu med vine til, og det var så lækkert. Lokaliteterne var også en fornøjelse, idet man kan komme helt op i tårnet og ud og gå rundt og se København oven fra og ud over hele byen og helt til Sverige.
Selve tårnet har åbenbart været pulterkammer indtil for et par år siden, hvor Mogens Lykketoft så besluttede, at de gamle gispskulpturer, der stod på lager, måtte vige pladsen for kulinariske udfoldelser. Det står Rasmus Bo Bojesen og hans folk for, og han gør det sublimt.
De skønne rammer og den lækre mad inspirerede både Steen og mig til at tale om vores kærlighed og noget af det, vi har oplevet det sidste års tid. Før vi vidste det, blev vores samtale til inspiration for vores taler til brylluppet. Så indimellem bidderne begyndte vi at gribe pennen eller mobilen og skrive stikord.
Vi delte noget af vores inspiration med hinanden, og jeg fortalte, at jeg havde fået en rigtig god ide til den tale, jeg vil holde til ham på dagen. Han smilede og nævnte, at han havde flere ideer til, hvordan han ville tale om os og det fælles.
Jeg tænker, at min tale mere vil være en tale til og om ham. Jeg vil nemlig gerne dele, hvordan jeg synes, vi bliver vores bedste selv sammen med hinanden, og hvorfor jeg føler, jeg netop kan det med ham.
Jeg vil også gerne dele nogle af hans stærke sider med andre, fordi et par af dem har overrasket mig. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvordan har har fået så stor en indsigt i hvorfor mennesker handler, som de gør, men det har han.
Den indsigt brugte han for nylig til at hjælpe mig med at finde den rette afslutning på min roman ”Spor af længsel.” Jeg havde skrevet manuskriptet til historien over en årrække, og da jeg så for et par år siden tog fat i historien for at gøre den færdig, hyrede jeg en redaktør til at analysere manuskriptet. Hun skrev en del ting, jeg var enig i, og så skrev hun en ting, som jeg også var enig i, men som jeg ikke kunne knække. Hun skrev, at slutningen i manus ikke passede til tonen i resten af bogen. Slutningen var for voldsom på en forkert måde.
Jeg skrev og skrev og reviderede manus, men slutningen blev ved med at undslippe min skaberkraft som et dyr, man hele tiden er lige ved at fange, men hvor det undslipper hver gang.
Steen så at jeg nærmest sad og rev håret ud af hovedet på mig selv, så han tilbød sin hjælp.
Ok, sagde jeg, så vær sød at sætte dig ned.
Det gjorde han og så gik jeg i gang med at fortælle hvori mit dilemma bestod. Vi diskuterede frem og tilbage, han kom med forslag, vi diskuterede dem, jeg kom med forslag, vi diskuterede dem, og lige pludselig landede et af hans input midt i min kreative åre, og jeg røg lige i tasterne og i løbet af et par timer var bogen færdig.
Han udviste en dyb indsigt i menneskesindets kringelkroge. Og det er noget af det, jeg vil tale om, når jeg skal holde tale.
Men sig det ikke til ham, for det skal jo gerne være en overraskelse, hvad sådan en tale indeholder;-)

Du kan se nogle rigtig flottes fotos fra restauranten her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *