Kærlige kys og kram tit

 

Så er bryllupskagen også bestilt...
Så er bryllupskagen også bestilt

Så er vi ved at være klar til den store dag. Borde og stole er på plads, menuen er bestilt, personalet er klar, buketten ligger og venter inkl. tre knaphulsblomster, og vi har fastlagt præludiet, der skal spilles i kirken.

Min far er den store orgelentusiast, så forleden bød mine forældre på en kop kaffe og lytning af mulige værker, der kan spilles i kirken. Min far havde været sine arkiver igennem, og han satte både stykker af Bach og Pacelbel på anlægget for os. Han spillede også mere moderne og muntre stykker. Og så spillede han det stykke musik, som min mor og far gik ud af kirken til, da de blev gift for 53 år siden. Vi lyttede og lyttede igen. Steen og jeg så på hinanden, hver gang et nyt stykke kom på og vi smilede og blinkede, når vi syntes godt om stykket og hævede øjenbrynene, når det ikke lige passede os. Vi var heldigvis enige om, hvilke af stykkerne, der var hvad.
Min far spillede også nogle numre, som mest af alt fik os til at tænke på et kræmmermarked, så det havde vi ikke lyst til. Det overraskede min far, for han havde netop troet, at vi ville have noget som var ungt og anderledes. Men eftersom brylluppet foregår i kirken, synes Steen og jeg, at noget af musikken skal være traditionelt og så er det vigtigt både at have let og lidt mere seriøs musik, men der må ikke være for meget patos over det. Musikken skal passe til dem, vi er.
Vi fik sammensat et fint program til de 20 minutter, hvor kirken fyldes af gæster, og Steen står med forloveren og tager imod. Og selvom vi ikke opfyldte det, min far helst ville have, tog han det fint og sagde flere gange, at det er vores bryllup, så vi bestemmer.
Det var dejligt at opleve denne opbakning. Mine forældre har i det hele taget været utroligt søde og støttende, og da middagen skal foregå i deres hus, som ligger lige ved siden af vores, har det været meget dejligt at opleve.
Jeg har lagt mærke til, at mange konflikter i familier handler om, at man har svært ved at acceptere nogen i familien træffer andre valg, end dem man selv ville træffe. Og jeg må indrømme, at jeg for nu måneder siden  ved indledningen til alle disse forberedelser til den store dag, var lidt nervøs for, hvornår og hvordan viljerne ville støde sammen.
Men nu er der kun tre dage til, og vi har haft uenigheder på tværs af generationerne og mellem Steen og mig, men det er alt sammen blevet løst på fineste vis med kompromisser i forskellige retninger.
Steen og jeg har også lært hinanden endnu mere at kende, for det gør man når man taler om hvor brylluppet skal foregå. Eller hvor traditionelt eller nytænkende det skal gennemføres. Budgettet er et andet område, hvor man lærer mere om hinanden. Og her er vi begge blevet chokeret over, hvor meget en brudebuket koster!
Jeg synes, vi begge har været gode til at give slip på de beslutninger, vi ikke hver især fandt så vigtige, og så lade den anden bestemme. Og det har mine forældre også. Til dagligt ses vi en del med dem, og vi kender hinanden, men de skal jo også vænne sig til, at der er kommet en mand i mit hus, der har sine præferencer og facon, og han skal vænne sig til dem og deres. Og selvom man er voksen, som jeg er og har passeret de 50, gør det mig stadig glad, når vi kan finde en løsning på tingene, som også de synes om.
Det er i det hele taget meget dejligt at kunne komme så langt med hinanden uden at briste. At Steen med jævne mellemrum standser mig i forbifartern og krammer mig og får mig til at slappe af, har også bidraget til at sikre en løbende balance. Kærlige kys og kram tit gør en stor forskel!

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *