En kvinde tre mænd

En kvinde vinker farvel til den eneste ene og siger goddag til tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde.

Elizabeth Trapgaard lægger en profil på internettet, og det myldrer ind med svar. En del mænd hævder, de er en tre-i-en mand, og Elizabeth må holde fast i sin model på flere måder for at få mænd til at vælge en af de tre roller.

Hun dater spændende mænd. Hun dater søde og omsorgsfulde mænd. Men hun dater også mænd, der ligner den type, hun altid falder for, og som det åbenlyst ikke har fungeret med tidligere.

Så møder hun Ruben. Han har skabt sin helt egen verden for mænd og kvinder, der drages af det ekstraordinære i livet. I den verden forguder man velfungerende kvinder. Hvad betyder det? Kan de rumme hinanden i modellen? Er det en eller tre mænd, hun i virkeligheden leder efter?

”En kvinde tre mænd” er en underholdende dagsbogsroman om en kvinde, der udfordrer nogle af vores grundlæggende opfattelser af, hvad kærligheden er for en størrelse.

Dagbogen er baseret på virkelige hændelser.

199,- kr. Kan bestilles hos boghandlere eller købes her.
Hent GRATIS smagsprøve (pdf)
Som ebog: “En kvinde tre mænd”, en roman af Pouline Middleton.

Bogen udkom 25. juni 2010 og er indtil videre kommet i 2 oplag.

Den blev fulgt op af romanen “En mand tre kvinder” af Peter Jørgensen.

1M3QbogHvad tænker mænd om kærlighed og parforhold? Følg hvad der sker, når Christian giver slip på hæmningerne og søger tre kvinder til at opfylde sine behov:: En eksotisk kvinde, en soulmate og den unge, vilde type. Han er inspireret af sin veninde Elizabeth, som har fundet tre mænd.

Christian kommer i kontakt med mange kvinder via en annonce på et datingsite, men falder pladask for Sabine, en ung studerende, der til fulde opfylder hans drømme om den lidt vilde type. Og før han får set sig om udvikler tingene sig i hans lejlighed på Østerbro.

”En mand tre kvinder” giver indblik i, hvordan mænd nogle gange lader sig styre af kvinder, og hvad der skal til for at følge sin egen vilje uden at støde andre fra sig.

Romanen er inspireret af virkelige hændelser.

199,- kr. Kan bestilles hos boghandlere eller købes her.
Hent GRATIS smagsprøve (pdf)
Som ebog: “En mand tre kvinder”, en roman af Peter Jørgensen.

Bogen udkom 26. november, 2010.

 

 

One thought on “En kvinde tre mænd”

Comments are closed.