Category Archives: Samliv

En blog om samliv, sex og kærlighed

Der er noget I skal vide om sex…

….dette er mest henvendt til unge og deres forældre – men du må gerne læse med;-)

Det handler om sex. At tale om sex. For jeres børn vil gerne.

Læs dette debatindlæg fra Politiken den 3.12.2016 og tal så mere unge mennesker I kender om sex. Der er sikkert en anledning i medierne til at bringe emnet op. Eller noget der er sket i dit eller deres liv, som kan føre jer ind på samtalen.

En del både ældre og yngre mennesker har efter debatindlægget kontaktet mig og sagt, at de er begyndt at tale sammen om de mere intime dele af livet, og det virker.

Bytte bytte teenager

Når familien får en teenager kan det være vanskeligt. Men måske er det ikke teenageren, der er noget i vejen med, men vores snævre opfattelse af familien og dens rolle.

Måske skal man simpelthen i en periode bytte teenager med en anden familie. Det skrev jeg den 4. juni 2016 et debatindlæg om, som Politiken valgte at bringe: http://bit.ly/2mPResP

Mange har siden takket mig for at sætte ord på et tabu, nemlig det at familien ikke altid er den bedste til at sørge for det hele, og at det kan være en god ide i en periode at prøve noget andet.

Kom nu videre, Blachman

Den 10.4.2013 skrev jeg denne opsang til Thomas Blachman i anledning af programmet Blachman, hvor han sammen med en ven sad og kiggede på nøgne kvinder og kommenterede dem og deres udseende: http://bit.ly/2nM7cmN 

Efter programrækken var slut blev jeg interviewet på BBC World op i mod programmets redaktør. Hun oplyste at Blachman gerne selv ville have stillet sig nøgen frem i det sidste program overfor to kvinder med tøj på. Rigtig dumt, at hun ikke sagde ja tak til det, eller endnu bedre havde sørget for at det skiftede mellem nøgne mænd og nøgne kvinder.

Hun oplyse, at DR havde fået 1.000 henvendelser fra udenlandske journalister omkring dette program. Det var rekorden, da de aldrig tidligere havde fået så mange henvendelser om en enkelt programrække.

Jeg synes mest af alt, at Blachman trængte til terapi, så det tilbød jeg ham;-) : http://webterapeuten.dk/

På vej til USA

Jeg er i fuld gang med at forberede udgivelsen af min roman En kvinde tre mænd på det amerikanske marked. Den u1W3M_3DCoverdkommer på et forlag i Los Angeles, og i april skal jeg rundt til forskellige byer for at  møde læserne og pressen.

Romanen handler om 34- årige Elizabeth som dropper modellen om den eneste ene og erstatter den med en model med tre mænd: en til snak, en til sex og en til socialt samvær og praktiske opgaver. Bogen er hendes dagbog over en periode på fire måneder om hvordan det går med at finde og leve med tre forskellige mænd.

Romanen udkom i Danmark i 2010, men den er nu blevet revideret, så en ny version af bogen udkommer i Danmark den
12. maj 2016. Mere om dette følger senere

Jeg glæder mig til den diskussion, som jeg regner med kommer i forbindelse med bogen. Den blev diskuteret heftigt, da den udkom i Danmark, og vi har ry for at være lidt mere liberale end amerikanerne.

Kærlighed og kompromisfrie zoner

Vi får hele tiden at vide, at man er nødt til at indgå kompromiser for at få kærligheden til at fungere. Det er ikke korrekt. Vi er nødt til at indgå kompromisser for at få parforholdet til at fungere. Hvis man vil have kærligheden til at fungere skal man gøre sig klart, hvad der er vigtigt for en, og hvor man kun nødigt går på kompromis. Jeg vil gerne forklare dette nærmere.

At gå på kompromis handler om at give noget af ens egen vilje bort, at slække på kravene, at lade sig nøje med mindre. Det kan man gøre, hvis området hører til de mindre vigtige i ens personlige liv. Og det er her man skal blive mere bevidst om kompromisser. Hvad er vigtige områder i ens liv? Det er områder, som gør, at man føler man lever. Det er områder, der gør, at man bliver den bedste version af sig selv. Det er … fyld selv ud her.

For mig er de tre vigtigste områder i forhold til kærligheden at prioritere hinanden i dagliglivet, at elske flere gange om ugen, gerne med variationer med jævne mellemrum, og at jeg hver uge har plads til indimellem at være mig selv. Mine erfaringer med tre mænd og med en mand og så med tre mænd igen, her gentagne gange vist mig, at de områder, som er vigtige for mig for at føle mig elsket, rummet og hørt skal være kompromisfri zoner som udgangspunkt. For hvis jeg indgår kompromisser omkring det, som er vigtigt for at føle mig elsket, vil jeg langsomt visne.

Når jeg derimod får næret disse områder, bliver jeg et gladere menneske og en bedre partner i en relation. Og jeg bliver parat til at indgå en masse kompromisser på områder, der er mindre vigtige. At kende de tre vigtigste områder i ens samliv og på hensynsfuld vie kunne havde fast I dem, er nøglen til at få et velfungerende samliv, hvor kærligheden blomstrer.

Hvad der er vigtigt, er en dynamisk størrelse. Det er det, fordi man hele tiden udvikler sig og lærer nyt og får nye behov. Det er et livsvilkår. Et konkret eksempel er, at min far besvimede for nyligt og kom på hospitalet i ambulance. Det viste sig heldigvis, at det er noget medicin, han tager, som han ikke kan tåle. Havde det nu været alvorligt med ham, ville det have forrykket mine vigtige prioriteter. Så ville det have været vigtigt for mig, at være der for ham, mens han var syg. Det ville betyde, at jeg måtte acceptere, at jeg ikke kunne være lige så meget sammen med min partner, som jeg ønskede. Og min partner måtte acceptere dette. Jeg måtte også acceptere, at min alenetid ville blive reduceret i omfang. Hvis en af disse to reduktioner bliver for drastiske, er det op til mig, at sige fra og bringe orden i tingene, så jeg igen kan blive næret.

Og hvad sker der, hvis man synes det er for stort et arbejde med at finde ud af disse tre områder og kommunikere det til kæresten og høre hans tre områder og så videre? Ja, så sker der det, at dine tre områder indirekte styrer dit liv, uden du har kontrol over det. Du vil nemlig stadig have de tre områder som de vigtigste. Det forsvinder ikke. Men fordi du ikke har sagt det, bliver dine muligheder for at prioritere det mindre. Du oplever måske en stigende frustration over, at din partner ikke prioriterer at være sammen med dig i dagligdagen. Du oplever frustration over, at jeres sexliv er forudsigeligt, og du sniger dig til at have alenetid – nu tilsat dårlig samvittighed.

Det er meget bedre at blive bevidst om den kraft, der ligger i det, der er vigtigt for dig. Så kan du sætte kraften til at arbejde for dig og jer frem for, at den arbejder imod. På snedig vis er det også sådan, at når du tager dine egne vigtigste behov alvorligt og beslutter, hvordan du bedst kan leve dem ud, bliver du mere åben for at høre, hvad din kærestes vigtigste behov er, og hvordan han vil leve dem ud. At finde frem til, hvordan man selv og ens partner bedst næres i eller udenfor relationen er et liv, der kan rumme begge parters personlige udvikling uden at sætte kærligheden over styr.

Find ud af hvad der er vigtigt, hold fast i det, og nyd livet med hinanden med respekt for dette.

Kontakt mig på pm@poulinemiddleton.dk, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af hvilke tre områder, der er vigtige for dig, eller hvordan du skiller kompromiserne ad og finder ind til det, som skal være i din og din partners kompromisfrie zone. Eller læs mere under punktet Rådgivning her på sitet

Kærligheden er dynamisk

Jeg har lavet to nye firmaer sammen med nogle partnere:

Dynamiske Relationer ApS – Kærlighed i bevægelse, som er en rådgivnings- og foredragsvirksomhed, og

DynamiskDating.dk, – Kærligheden udvikler sig her, som er et datingsite.

Firmaerne tilbyder redskaber, indsigter og fungerer som et mødested for mennesker, der gerne vil have et bevidst parforhold i stedet for blot at køre på automatpilot. Som et helt unik redskab tilbyder vi hjælp til at udarbejde en Kærlighedskontrakt. Den kan man bruge til at afstemme forventninger, til at finde ind til uudtalte længsler og til at skabe en dybere kærlig relation i det hele taget.

Du kan læse mere om firmaerne ved at klikke på dem. Og er du single kan du lige nu oprette en gratis profil på datingsitet, så du kan komme på en sjov forårsdate;-)

 

Blackman på DR2

”Han vågner med sin pik i hånden og nu vil han ud og erobre verden. Det skal han. Og hun skal hele tiden støtte ham, nusse ham, puste ham op, for ellers falder han sammen”

To gamle mænd, der begræder den magt, de har tabt.

To gamle mænd, hvor den ene udbryder, han ikke aner, hvordan en kusse fungerer. Den anden nikker. De er begge omkring de 50.

To gamle mænd, der har svært ved at italesætte eget og andres køn, ubevidst om deres nedladende blik, optændt af begejstring over at høre egne ord i egen mund. Det mest markante i programmet er en umodenhed, der blokerer for dybere indsigter.

Steno siger, programmet er installationskunst. Ærgerligt, DR2 var nødt til at gå i arkiverne efter et værk fra forrige århundrede i stedet for at skabe et værk, der er forankret i modernitetens mange nuancer og muligheder.

Manglen på andres selvindsigt

For nylig skrev jeg et indlæg om, hvorvidt man kan straffe manglen på selvindsigt. En af mine venner skrev en kommentar til mit indlæg. Han skrev “Vi tager konsekvensen af hinandens manglende selvindsigt hele tiden – ved at trække os eller konfrontere hinanden med den.”

Da andres manglende selvindsigt kan trække mange ressourcer ud af et parforhold, et samarbejde eller en familierelation, og da kulturen ikke rigtig giver os en ramme eller redskaber til at forstå betydningen af selvindsigt, vil jeg gerne sætte fokus på det.

Jeg har tidligere brugt meget energi på lange samtaler med venner, partnere og familiemedlemmer om bestemte problemer, der blev ved med at komme igen, følelser, der gentog sig, frustrationer, der ikke blev forløst og så videre. Jeg oplevede, at disse mennesker trængte til kærlighed og forståelse, og det bestræbte mig på at give dem. På et tidspunkt gik det op for mig, at det var spildt arbejde. Det, de mest af alt har brug for, er selvindsigt.

Hvorfor er denne selvindsigt så vigtig? For at komme ud af en situation, der gentager sig igen og igen, og som frustrerer en, må personen få øje på sin del af ansvaret for igen og igen at havne netop der. At få øje på sin del af ansvaret forudsætter, at man kan sætte præcise ord på egne motiver og egen adfærd. At man kan være ærlig overfor sig selv. Og at man kan forlige sig med det, man finder ud af.

I dag er der rigtig mange muligheder for at øge sine evner for selvindsigt. Man kan tage kursus i personlig udvikling. Man kan opsøge en psykolog og fortsætte, når psykologen beder en rette blikket indad og få øje på egen frygt og utilstrækkelighed. Man kan tilmelde sig et årskursus i at opdyrke sit indre potentiale. Man kan opsøge spirituelle miljøer, og og og…

Her vil man møde mange variationer af de samme spørgsmål: Hvem har ansvaret for, hvordan du lever dit liv? Er det din partner, og de forventninger han eller hun har? Er det dine forældre, og alt det de gjorde ved dig i barndommen, der styrer dine handlinger i dag? Er det din dominerende chef, som bestemmer? Er det dine børn, der er krævende? Er det din svigermor, der synes hun har krav på mere, end du måske føler, du kan give? Er det dig selv, der har ansvaret for, hvordan du forvalter dit liv?

Man kan også få råd og vejledning i, hvordan man finder modet til at handle på sine indsigter. Ansvaret for det mod ligger altid hos en selv.

Vi viger ofte tilbage for at stille os selv sådanne spørgsmål, for instinktivt ved vi godt, at i det øjeblik, vi hører svaret i vores indre, forpligter indsigten, som en sko, der bliver ved med at klemme. Denne klemmen sætter en proces i gang, hvor man igen og igen får øje på situationer i ens liv, hvor man bebrejder andre det, der sker. Såfremt man finder modet til at erkende det og acceptere at man gør det igen og igen, selvom man godt ved det er dumt, vil mange efter en rum tid føle sig så provokeret over egen adfærd, at man vil ændre de dele af mønstret, man ikke er stolt af.

Men så længe man ikke har stillet sig selv spørgsmålene, behøver man ikke handle. Og man føler sig home free. Men det er man ikke. For de mennesker, der er omkring en handler på ens ikke-handlen, som min ven skriver. Enten konfronteres man af sine nære, eller man oplever, at de trækker sig. Der kan gå en rum tid, før det går op for en, at de har trukket sig.

Dette betyder, at ens valg omkring at opnå selvindsigt eller ej får meget store konsekvenser for ens liv. Vælger man at være ærlig overfor sig selv omkring sig selv, kan det åbne op til en verden af samvær med mennesker, der også er ærlige omkring sig selv, og hvor man kan tale og grine og græde over egen og andres dårskab, forfængelighed, misundelse, storhed, kærlighed, smålighed og så videre, så man føler sig rummet som det komplekse menneske man er og kan rumme andre.

Eller man kan vælge at blive ved med at bebrejde andre ens livslod og opleve, at man mister venner og familie, fordi mennesker tæt på en trækker sig. Og man synes måske slet ikke, at der kom nogen advarsel, og de lyttede ikke rigtigt. Men det gjorde de. Og de valgte så at trække sig, da de ikke længere kunne finde energien til at blive ved med at høre personen bebrejde andre sit svigtende mod.

Jo mere man trækker energi og fokus tilbage til det, man kan ændre, forme og tage ansvar for, som er en selv, jo mere styrker og udbygger man den basis for mødet med andre, som man har hele livet. Jo sværere man har ved at rumme sig selv, jo sværere vil andre også have det.