Category Archives: Samliv

En blog om samliv, sex og kærlighed

DR, skilsmisser og luderfilm

To sager har ramt min opmærksomhed i denne uge, og de involverer begge DR og moral.

DR har i denne uge fokus på skilsmisser, og hvordan de skader børnene. DR undervisning har fået støtte fra Egmont fonden til at lave tv-programmer med denne vinkel, DR P4 laver radio med denne vinkel og Poul Friis på P1 radio laver en times program med denne vinkel. Øvrige programmer kan ses her:

DR har også valgt at omtale filmen Elles, som har premiere i dag, som en film, der forherliger luderlivet. DR hævder at filmen har skabt debat med dette indhold i Frankrig.

Det er fint at tage emnerne op, men jeg bryder mig ikke om den måde, man behandler emnerne på. Det at man fra begyndelsen har valgt at skilsmisser skader børnene, og at journalister i programmerne vælger at tale nedladende om mennesker, der lader sig skille, og siger at det smitter, og beskylder de skilte for at være egoister, og det at man har besluttet, at filmen forherliger luderlivet, er udtryk for moralske valg fra journalisternes side.

Disse moralske valg bidrager til at brande DR som en medieinstitution, der hævder at vide bedst, hvad borgerne har brug for, og som vælger at stigmatisere og hænge en del borgerne i samfundet ud, og som et medie, der er bornert og konservativt.

En professionel journalist ville lave programmer, der viser i hvilke situationer, skilsmisser skader børns trivsel, og i hvilke situationer, skilsmisser ikke gør. Man ville vælge at trække eksperter ind, der kan understøtte det ene synspunkt og andre eksperter, der kan understøtte det andet. Det ville have givet basis for en konstruktiv debat og dybere forståelse af, hvad man som forældre bedst gør, når man er sammen, og når man skal skilles. I stedet bliver man igen og igen konfronteret med et familieideal fra 1950’erne om den velfungerende kernefamilie. Et ideal, som modbevises af at mere end 40% af alle ægteskaber opløses, af at en datingside, der opfordrer til utroskab, får mere end 100.000 brugere i DK på et år, og det faktum at mange mennesker er i gang med at leve samlivet på helt andre måder, for at give sig selv og børnene bedre vilkår.

En professionel journalist ville omtale Elles filmen ved at orientere om, at filmen har skabt debat i Frankrig, fordi nogle hævder filmen forherliger luderlivet, og andre hævder, at filmen som den første nogensinde, viser, at luderlivet er ligeså kompleks en størrelse, som andre liv, hvor der både kan være smukke seksuelle oplevelser og overgreb. Den gode journalist ville have udnyttet, at danske Tine Burckel er manuskriftforfatter til filmen, så man kunne have  henvendt sig til vedkommende for at høre mere om, hvilken research, der ligger bag filmen og hvilke reaktioner, hun har oplevet i Paris, New York, Toronto og København.

Når DR kan lave en temauge om skilsmisser som er så ensidig, og så mangelfuld en omtale af den vigtige debat om at være luder, sætter det spørgsmålstegn ved evnen til at varetage public service forpligtelsen. Hvem har ansvaret for den moral, som vinklerne på disse to emner repræsenterer? Hvilke chefer har godkendt disse vinkler? Hvilket årti lever de I?

Jeg synes cheferne for hvert af disse programmer burde få en reprimande og være forpligtet til allerede i næste uge at lave programmer, som viser eksempler på det stik modsatte, nemlig at nogle børn får det meget bedre af, at mor og far bliver skilt, at effekten af forældres effekt på børns trivsel altid handler om hvor gode forældrene er til at løse konflikter sammen uden at forlange børn tager parti, hvilket det gælder hvad enten forældrene er skilt eller gift, og så videre. Jeg vil også gerne høre mere om resultaterne af undersøgelser af børns trivsel i kernefamilier, hvor mor og far skændes, lyver og bedrager hinanden. DR kan også vælge at kontakte Signe Wenneberg og Mette Haulund, der netop har igangsat  en undersøgelse, for at illustrere, at man får svar på netop de spørgsmål, man stiller i en undersøgelse: https://da.surveymonkey.com/s/skilsmisseboern

Som licensbetaler forventer jeg, at DR hver gang og i hvert eneste program er i stand til at fremstille nuancer og se sagen fra alle de involveredes sider. Jeg forventer, at programredaktører udfordrer journalisters personlige moral og først godkender et programoplæg, når man har sikret, at det modsatte synspunkt også er repræsenteret. Hvordan er dette ideal lige pludselig forsvundet og blevet erstattet med en småborgerlig moralkodeks forankret i 1950’erne?

Kærlighed og respekt på Trekroner

Tusind tak til Badeklubben for en helt fantastisk fest! Det var en fornøjelse endnu en gang at opleve så mange dejlige, forskellige, lækre, sjove og specielle mænd holde fest for en, så man føler sig som noget særligt. Der var stil over det lige fra ankomsten til Trekroner, hvor Kari, PM, Gitte, NP, jeg og alle andre blev mødt af Nils og Jacob og endnu flere klubbrødre i kitler, der med et varmt knus overrakte den obligatoriske rose, som jeg straks knak stilken af og satte i knaphullet. Her blev den klemt mod mit bryst først af Mads N, som fik et ekstra klem som tak for så mange dejlige fester gennem årene, der altid er foregået helt specielle steder, glemmer aldrig Bananfortet i Charlottenlund…

Sidste fest stod den på ungdomshuset med levende ild i tønder, grillpølser og fotograf. Denne gang stod den på fotograf, garderobe og serveringspersonale på en ø, helt for os selv. 350 var vi til middag og vi blev bænket i katakomberne ved ét langt bord kun oplyst af femarmede stager med lys, der spejlede sig i det enkle service og den hvide dug, der netop signalerer, at en middag er noget særligt. Og det var jeg glad for, da jeg havde havde inviteret en af mine mænd, NP, der har været i udlandet i mange år, med til festen.

Over buffeten fik rosen og jeg endnu et par klem af Lene og David og Camilla, smil blev udvekslet med en smuk mand, mens NP og jeg satte os til bords med Liselotte og Johan og Stein og kone og Claus og Lisa og gik ombord i de lækreste retter. Rosen og jeg mærkede atter kærligheden, da badeklubbrødre i lind strøm passerede forbi og knuste og komplimenterne føg. Der var Frans og Morten og Henrik og Peter og Michael og Thomas, og, og, og…og så kom Rud med et kram, og en kvinde der engang havde besat Trekroner som en happening, der var del af Dansk Undergravnings konsortium, og vi mindedes tiderne, og blev enige om, at Badeklubben fører netop noget af den energi videre til gavn og glæde for os alle. Taknemmeligheden over disse dejlige mænd og deres overskud bredte sig i mig, smukt akkompagneret af deres korsang, som traditionen foreskriver.

Og så var der dans bagefter. Levende musik i det hvide telt, rolig musik i araberteltet og siden disko i det røde hus – sikke en fest med dans, drinks og snak med Francois, jeg ikke har set siden Jean Nouvel byggede et blåt hus i Ørestaden, og som kendte NP fra da han udstillede på Louisiana, og Ole, jeg aldrig havde mødt, men som NP ønskede jeg skulle møde, og det gjorde jeg, og vi blev enige om, at NP er fuld af talent og ideer, og gennem menneskene, der dansede så jeg Michael og Søren og Arnold og Peter Dam-aged, og varmen bredte sig i takt med knus og dans, og så mødte jeg Grabowskis ekskone og Tijana, der stadig er gudesmuk og Mette og Lene D, den skønne maler. Og Anne kom og advarede mig mod NP, fordi dengang på Dan Turell gjorde han sådan og sådan, og en kvinde kom og knuste mig, og hviskede, at NP er fantastisk, og med en ny Lene talte jeg om NP i tre sætninger, og vi nikkede og smilte og knuste hinanden.

Torsten kom ned ad trappen, og vi krammede og talte om forskellen på at bo i Washington og København, og den er stor. NP greb fat i mig og kyssede mig og takkede for at være med til denne skønne fest, der fik ham til at føle sig så velkommen tilbage. Jeg smilede og gik videre ud til bandet i det hvide telt, og på vejen mødte jeg dejlige Per og vi dansede og lo, og så kom Ulla og sagde, hun beundrer mig og min blog. Glad over uventet ros fra en, jeg respekterer, omfavnede jeg hende og fortsatte op foran scenen til Martins favn. Sidst vi mødtes var i Guf til en pladereception for CV. Nu smøg jeg mig ind til ham med tak på læben for den skønne fest. Skriv om den, sagde han.

På båden hjem med favnen fuld af NP og Francois, og Kari bag mig, der kærligt sov op ad PM, følte jeg med rosen i knaphullet en dyb glæde over livet, som skønne mænd kan skabe det. Tak Martin og brødre, for en fest, hvor jeg følte mig som mit bedste selv og med kærlighed og respekt mødte andre bedste selver, så der fortsat kan være højt til loftet – det er noget helt særligt!

Kan man straffe mangel på selvindsigt?

Den 22.7 skrev den norske forfatter Karl Ove Knausgård en artikel i den svenske avis Dagens Nyheter, om Breivik, hvor han forsøger at se på Breivik og hans gerninger gennem psykoanalytiske briller. Artiklen har fået sindene i kog i Danmark, hvor flere danske kulturpersoner, er rystede over Knausgårds psykoanalytiske tilgang til Breivik.

Jeg synes, Knausgårds analyse er et kvalificeret bud på centrale elementer i dannelsen af personen Breivik, og da den amerikanske sociolog  Nancy Chodorow har udviklet en teori, som på elegant vis understøtter en række af Knausgårds pointer, er det relevant at gøre opmærksom på hende for at nuancere debatten.

Det drejer sig om Ødipuskomplekset. Chodorow har gennemført et stort forskningsarbejde over de sidste 40 år i drenge og pigers frigørelsesproces og hendes forskning viser, at der er markante forskelle på den maskuline og den feminine måde at løse Ødipuskomplekset på.

Freud definerede som bekendt Ødipuskomplekset som den lille drengs ønske om seksuelt at besidde sin mor og dræbe sin far. Hvad angår den lille piges frigørelsesproces var Freud mere famlende og forsøgte sig med penismisundelse som forklaringsmekanisme. Det slog dog ikke rigtigt an. Hvordan  Ødipuskomplekset forløses, har afgørende betydning for dannelsen af selvet, egoet og seksualiteten.

Chodorows forskning viser, at for drenge foregår processen snarere som følger: Det går op for den lille dreng, at han ikke er som sin mor, som han elsker overalt på jorden, og som er omkring ham hele tiden, hvor hun udfører en mængde konkrete omsorgsopgaver. Drengen begynder at se efter faren og identificere sig med ham. Problemet er, at faren ofte er væk, og det er ikke klart for drengen, hvad faren laver. Når faren kommer hjem til drengen, kan han hjælpe drengen til en vellykket forløsning af Ødipuskomplekset ved at være mentalt nærværende og udtrykke varme og kærlighed overfor drengen. Eller han kan gøre det sværere for sin dreng at blive mand ved at være mentalt fraværende og sjældent vise varme kærlige følelser overfor drengen. I det sidste tilfælde fortsætter drengen med at have et uklart billede af hvem faren er, hvad han laver, og hvad han føler for drengen. Det uklare billede betyder, at drengen presses til at definere sin identitet omkring, hvad han ikke er: en kvinde, fremfor hvad han er: en mand.

Når forankringen af selvet er uklar og ukonkret betyder det, at den voksne mand er nødt til at genetablere sin maskulinitet hver dag overfor sig selv og andre. Et centralt redskab i dette er nedladende bemærkninger og holdninger til det, han ikke er, som er det kvindelige og alt hvad det står for af følelser, omsorg, blødhed, underkastelse, osv. For at etablere sig som mand er han hver dag nødt til at ignorere disse sider i sig selv, tage afstand til dem, ja måske endda voldsom afstand. At rumme disse sider af sig selv kan være så angstfremkaldende, at han fuldstændig fortrænger nogle af de handlinger han gør, hvor disse sider kommer frem. Det kan være han er tiltrukket af mænd og sanse- og følelsesmæssigt nyder at underkaste sig en anden mands begær og hengive sig i en mands arme, og at trangen indimellem bliver så stor, at han gør det, uden at handlingen bagefter bliver en aktiv del af hans selvforståelse, ja han kan pure nægte overfor sig selv og andre, at det nogensinde har fundet sted. På samme vis kan en mand med denne form for selvforståelse fornægte for sig selv, at han udøver vold mod kone og børn, krænker børn seksuelt og så videre.

For en sådan mand er individuationsprocessen ikke blevet gennemført. Han er standset foran det, han ikke kan rumme, og der vil han blive, indtil han er motiveret til at få professionel hjælp til at rumme hele sig selv og sin seksualitet.

Denne teori understøtter Knausgårds analyse af Breiviks individuationsproces. Breivik har ifølge personer i hans omgangskreds på et tidspunkt brugt sminke, men nægter det i dag. Breivik har ifølge andre personers udsagn homoseksuelle erfaringer, men nægter det i dag. Breivik har et hadsk forhold til kvinder, og brugte meget energi på hver dag at genetablere sin maskulinitet indenfor en meget stram politisk ideologi, der er domineret af maskuline styrkeudtryk, ikoner og værdier.

Knausgård bidrager også i vanlig stil med egne erfaringer og fortæller, hvordan han i teenageårene var rædselsslagen over at mærke visse kvindelige sider i sig selv, fordi hvis de fik overtaget, ville han bukke under som mand. En meget kraftfuld oplevelse af at kønsidentiteten blev defineret som ”ikke værende en kvinde”. Flere danske kulturpersoner på det litterære site Promenaden forstår slet ikke, hvordan man kan blive overvældet af rædslen for at være kvindelig. Det er især kvinder, der ikke forstår dette og latterliggør Knausgård.

Når individuationsprocessen gennemleves til ende og succesfuldt, står der en moden mand, som rummer både de maskuline og feminine sider af sig selv, og som har frigjort sig seksuelt og følelsesmæssigt fra såvel moren som faren og er forankret i sig selv.

Hvad angår kvinder har Chodorow fundet frem til, at det kvindelige ego dannes på en markant anderledes måde. Det kvindelige ego dannes via en libidobaseret trekantsdynamik, hvor forankringen af følelser og seksualitet foregår i en trekant mellem kærligheden til faren, kærlighed til moren og bekymring og overvejelser omkring forholdet mellem faren og moren. Dette bevirker, at når den kvindelige individuationsproces er gennemført succesfuldt er den modne kvindes ego forankret i en kvinde-i-relationer konstruktion, hvor hun fortsat har en tilknytningsrelation til både far og mor og sin egen partner og børn, og har fundet en balance omkring at forankre hendes selsvstændige skaben i denne følelsesmæssige trekant. Socialt fællesskab og det kollektive er nøgleord.

Når man ser på denne analyse af hvordan maskuliniteten dannes, er der stærke indicier for, at Breiviks individuationsproces er gået i stå på et tidligt tidspunkt. Når man kobler det med den måde, som Breivik ifølge Knausgård har spillet computerspil, der fokuserer på at dræbe, og man hører Breiviks forbavselse over, at de unge på øen, som han skød, ikke prøvede at løbe eller gemme sig, sådan som de gør i computerspillene, ja, så må man sige, at man står med en mand, der skal straffes for at lade sin individuationsproces gå i stå. Kan man straffe en mand for manglende selvindsigt?

Kunne man på et tidspunkt have påbegyndt en proces, der havde hjulpet Breivik til øget selvindsigt og en nuanceret forankring af hans maskulinitet? Og hvad med de spirende Breivik’er, der bevæger sig i ekstreme politiske miljøer, i bander og i dårligt fungerende familier i Vollsmose? Kan vi anvende Chodorows forskning til at øge selvindsigten hos disse mænd?

 

 

Om queer og begær

Kære Anders Haarh Rasmussen.

Mange tak for en interessant klumme om hvordan det kan opleves for en mand at have kjole på http://www.information.dk/301781. Og tillykke med at have gjort dig dine egne queer erfaringer – du tilhører dermed en gruppe, der vokser.

Flere og flere oplever, at de har sider i sig, som de får lyst til at udforske. Det kan være kvinden, der i en alder af 45 begynder at opleve så intense orgasmer, at hun overrasket men målrettet skifter fokus fra familien til sin egen krop og indsatsen for at få flere orgasmer med enhver mand og kvinde, der vil; eller manden der efter mange års tro tjeneste på højt niveau i staten mærker en dragende vellyst, når han iklæder sig kjole, paryk og høje hæle og bevæger sig rundt i byen klædt netop sådan; eller manden der har to kvinder, som også elsker hinanden. Eller skulle jeg beskrive det som de to kvinder, der elsker hinanden og elsker den samme mand, som elsker dem begge.

Forskelligheder hyldes, der leges med skift i eget køn og med andre.  For nogle er bruddet med normativiteten en aktiv del af begæret, for andre er det følelsen af at tilhøre en subkultur eller noget helt tredje, der tænder kraften. At være queer er at leve sin seksualitet som den opleves.

Det er interessant hvordan du i din stræben efter Jyliii’s opmærksomhed indtræder i en kvindekønnet ramme og så oplever, at kjolen påvirker din måde at være på, det du siger, og hvor meget du siger. Dermed ændres forførelsens sprog og det undrer mig ikke, at du den aften gik alene hjem. Der er så begrænset adgang for mænd til at få konkrete erfaringer med kvindekønnets livsvilkår, at en effektiv forførelse første gang er for sjælden til at være sandsynlig.

Jeg spiste for nylig middag med en kær ven, der elsker at klæde sig i dametøj. Stolte gik vi arm i arm ned ad Strøget og mødte nysgerrige blikke, spørgende blikke, flirtende blikke og et fordømmende blik har der da nok også været, men jeg hæftede mig ikke ved det. At opleve den frihed og glæde som boblede ud af ham/hende hele aftenen var fantastisk. Vi blev høje begge to, fordi det muliges rum åbnede sig på flere planer. Vi talte om emner, vi ikke før har vendt, vi flirtede som vi ikke før har flirtet, det var som om en tredje var til stede, hvilket jo også var tilfældet. Han oplevede ikke at kjolen begrænsede. Det oplevede jeg heller ikke;)

Der skal også lyde en stor tak til vores kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen for hans indsat med at lovliggøre homovielser i kirken. Den sejr og måske det faktum at man er forfatter til børnebøger, betød at det franske nyhedsbureau AFP antog, at Manu Sareen måtte være en kvinde:

»Den danske ligestillingsminister, Manu Sareen, som tog initiativ til torsdagens lovændring, sagde, at hun var begejstret for vedtagelsen. Dette betyder lighed mellem par af samme køn og par af forskellige køn. Det er et stort skridt fremad,« sagde hun til pressen efter afstemningen, står der i nyhedstelegrammet fra AFP. Manu Sareen reagerede på den måde en moderne maskulin mand vil reagere. Han tweetede glad: »Min lille, indre pige er blevet afsløret :-),«

Så queer på den sjove måde. Queer teorien er interessant fordi den åbner op for er at udbrede vores oplevelse af køn, også vores eget. Når vi åbner forståelsen af os selv øger vi også accepten af forskelligheder, og i hvordan vi hver især udlever vores drifter over et livsforløb. Tak til dig Anders for at dele og hermed opfordring til at vi deler mange flere erfaringer om, hvordan det foregår.

Om kærlighed

Der var forleden et interessant interview i Information med den franske filosof Alain Badiou om kærlighedens væsen. Han insisterer på, at vi har brug for nye redskaber og forståelse af kærligheden for at styre den grasserende hedonisme, som fulgte i kølvandet på 1968. Han skriver ”Mens begæret fokuserer på den anden, og altid på en fetichistisk måde og på bestemte objekter som bryster, balder og pik, fokuserer kærligheden på den andens væsen, på den anden, som bevæbnet med sit væsen er brudt ind i min tilværelse, der derfor bliver forstyrret og omarrangeret…”

Som jeg forstår Badiou, taler han for at hilse problemer velkomne og at mødes i arbejdet med at løse dem, fordi de er en central del af kærligheden. For nylig havde jeg en forfatter til bords til en rund fødselsdag. Han sagde netop, at han elsker sin kone for de problemer, hun bringer ham. Jeg forstår først nu, hvad han mener.

Det giver også mening, når jeg tænker på de parforhold, jeg har været vidne til over pinsen. Flere af dem virker skuffede over hinanden og mangler overskud til de udfordringer, den anden står overfor. En følelse man også kan opleve i familier, hvor børnene er skuffede over forældrene, som er skuffede over børnene. Ingen af dem har fået øje på den kærlighedslim, som problemer kan være. Tværtimod er det som om de bebrejder hinanden de problemer, de står med hver især.

Jeg har en gang læst en, der sagde, at venner har problemer til fælles, og så længe problemerne er fælles består venskabet. Jeg synes ikke det gælder for alle venskaber, men for mange gør det. I denne sammenhæng kan man se det som et tegn på, at kærlighedslimen fungerer i et venskab, og måske fungerer bedre der, fordi man gerne hjælper en ven i nød. Måske gernere end man hjælper en partner?

Og hvorfor får jeg øje på dette nu? fordi jeg netop har mødt en mand, som har problemer, som jeg kendte til, før vi begyndte at kysse. Han har været igennem en svær depression og er nu på vej ud på den anden side. Da jeg mødte ham for nogle måneder siden, rørte han mig med sin sårbarhed. Så mødte jeg ham igen, og jeg kan mærke, at han har gjort en indsats for at komme ud af sin depression, og at han er på vej ud. Det rører mig mere, end jeg er blevet rørt længe. Indleder vi en relation ved jeg, at depressionen vil være en del af vores liv, fordi han for altid vil være mærket af det. Jeg troede, at jeg længtes efter et andet liv, men mærker overrasket, at jeg har lyst til, at mit liv bliver forstyrret og omarrangeret af netop ham, hans problemer og hans væsen. Spørgsmålet er så, om han også har lyst til at få omarrangeret sit liv med mine problemer og mit væsen.

På jagt efter en model, der passer til virkeligheden…

….er dagens tema. I Information fokuserer de på at finde frem til teorier på det økonomiske område, der rent faktisk kan anvendes til at forstå hvad der foregår, og give os bedre mulighed for at gribe ind, når tingene går i den forkerte retning.

Jeg synes vi på samme måde har brug for nye modeller for kærlighed, sex og samliv, så modellerne i højre grad afspejler den mangfoldighed af måder mennesker lever sammen på fremfor den idealtilstand fra 1950’erne, som vi baserer det på i dag. Både Alt for damerne og bladet Liv fokuserer i denne uge på andre måder at leve kærligheden på – læs det og døm selv.

Danmarks statistik opererer med 37 forskellige forældre/børn sammenstillinger.

Det bliver spændende, når Danmarks Statistik skal til at rubricere hvordan mennesker dyrker sex:
1) heteroseksuelt monogamt
2) heteroseksuelt åbent
3) biseksuelt
4) homoseksuelt monogamt
5) homoseksuelt åbent
6) utro i det skjulte
7) med vekslende partnere
8) …fyld selv på her
9) all of the above igennem livets forskellige faser

Eller hvad med at rubricere mennesker som
A) seksuelt bundet til den samme person
B) seksuelt bundet til den samme person med hemmelige seksuelle relationer til andre
C) seksuelt frit stillet
D) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for mig
E) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for min partner
F) seksuelt frit stillet med fast primær partner og åbne relationer for os begge
G) …fyld selv på her
H) All of the above igennem livets forskellige faser

Hvis vi havde disse oplysninger om befolkningen, kunne vi begynde at lave økonomiske modeller, realkreditlån og studielån, der passer til folks reelle måde at leve på fremfor den måde man engang levede på, som binder folk til 30 årige annuitetslån, 10 årige afdrag på studiegæld og uden råd til at blive skilt, fordi man er blevet fanget af et finansmarked, der fungerer som en kasino økonomi uden forbindelse til reelle værdier.

Det dynamiske parforhold

I går var jeg til et foredrag om dynamiske parforhold, som er parforhold, hvor man er til stede som den, man er og står ved sine behov og skyggesider såvel som sine positive sider og bliver elsket for hele pakken. Det er ikke nødvendigvis en monogam relation hele tiden, men relationen er heller ikke automatisk åben for andre hele tiden.

Det dynamiske parforhold ligger netop det sted mellem de to yderpunkter, som dem, der indgår i relationen, kan blive enige om.
En af terapeuterne sagde blandt andet, at man selv er ansvarlig for 90% af sin livslykke. Partneren kan bidrage til de sidste 10;)

En deltager kom med en god uddybning. Han sagde, at vi ofte indleder en ny relation med en illusion om den anden, og en illusion om en selv, og sammen skaber man så en fælles illusion. I det dynamiske parforhold ønsker man at bryde med disse illusioner, også selvom det gør ondt, for at leve et liv, hvor man kan stå ved sig selv i sin kompleksitet og elske den anden i hans eller hendes kompleksitet.

En anden bidrog med overvejelser omkring utroskab, hvor løgnen, bedraget og svigtet ofte sårer mere end selve den seksuelle akt.
I et dynamisk parforhold lover man hinanden mentalt troskab, og flytter derved fokus over på det, der gør en dyb relation mulig: at man kan stå ved sig selv som man er og møde den anden som den han eller hun er.

Flere af de ting, der blev fremført, virkede indlysende på mig, for hvad enten vi anerkender det eller ej er alle parforhold dynamiske: Relationen består af mennesker, der gennem livet udvikler sig asynkront og asymmetrisk.

De etablerede modeller med skyld, skam og andres forventninger giver os få redskaber til at forvalte den asynkrone asymetri. Et internet, der synliggør andre måder at leve på øger den asynkrone asymmetri.

Jeg synes det er fint, at der nu er skabt et forum for at udveksle erfaringer, og skabe sprog og redskaber til at reagere på den asynkrone asymetri, så den enkelte bedre kan beslutte, hvad man vil gøre, når man møder et attraktivt menneske, så kan leve med sig selv og dem man elsker, efter mødet.

Et sprog: Forleden var jeg til Clauss M. J. Gylluns fødselsdag. Han sagde i sin tale til gæsterne, at når man taler til hjertet, behøver man kun at hviske. Mennesker der råber af hinanden har mistet kontakten med hjertets sprog.
Det synes jeg var flot sagt, så jeg giver hermed det sprog videre.

Sender Mad Men et signal om tryghed?

De bevidste eller ubevidste værdier vi lever vores liv efter, interesserer mig. Hvordan værdierne ændres i løbet af livet og i møder med andre. Og hvordan vi på baggrund af vores værdier dømmer andre og os selv. Og indimellem må leve med, at vi måske ikke helt lever op til vores egne værdier. Med mulighed for at overveje om værdien skal ændres og om det er muligt.

Et af de steder hvor dette spejles er i tv-serier. Der ser vi med mange nuancer og i komplekse situation en række forskellige personer og hvordan de udlever deres værdier, hvordan deres værdier kolliderer og hvordan den enkelte forliger sig med sine værdier eller bryder ud og ændrer sit liv.  Jeg bidrog forleden til radioprogrammet ”Iben og mødregruppen” på Radio 24/7, der netop handlede om tv-serier, og hvorfor man kan blive så grebet af nogle serier. Du kan høre mit bidrag til debatten i begyndelsen af linket.

Danmark gør det godt indenfor tv-serier. Borgen og Forbrydelsen vises fx i England, hvor de begge kører med engelske undertekster på en national tv kanal, hvilket er helt unikt. Borgen kender de også i Frankrig, hvor den forleden blev nævnt i et program på France Inter (franceinter.fr, programmet 3D, le journal om yoga og tv-serier som nye fag på universitetet). I det program blev Borgen rost til skyerne som en serie, der foregår lige midt i virkeligheden og viser de dilemmaer, vi står overfor både i det store og det lille liv.

Når jeg ser en serie som Downton Abbey eller Matador ser jeg den på flere planer. Dels følger jeg historien. Dels indentificerer jeg på skift med flere af personerne og dels bidrager min viden om den historiske udvikling, der er sket efter serien forgik, til at berige berige min oplevelse af serien. Det gør det trygt for mig at se sådanne serien, for jeg ved, at lige meget hvad der sker blev arbejdernes vilkår forbedret, middelklassen voksede og samfundet blev mere frit på mange områder.

Jeg ser også Mad Men med en vis tryghed, fordi jeg ved at de urimelige forskellige i arbejdsvilkår for mænd og kvinder er blevet ændret, det store indtag af alkohol er faldet, og muligheden for at være mænd på mange måder, frem for kun den man ser i serien, er vokset markant siden. Men det er ikke alle, der ser Mad Men på denne måde. En af mine veninders mand bliver deprimeret af at se Mad Men. Er det fordi han er trist over, at den fortrinsposition mænd havde dengang er forsvundet? Eller fordi han savner fyldige kvinder i gadebilledet? Eller savner han sin barndom, der foregik den gang?

Skal jeg efterlyse flere hjerter dronninger?

I min research blev jeg på et tidspunkt kontaktet af en gigolo, og vi talte en del om kvinder og mænds drømme og længsler efter hinanden. Han var ekspert i, hvad kvinder længes efter hos mænd, og den vigtigste værdi her var nærvær og personlig respons. Jeg spurgte ham også, hvad mænd længes mest efter ved kvinder og han sagde: sanselighed og blidhed.

Det overraskede mig, fordi jeg i vanlig fordomsfuldhed troede, mænd længtes efter sex. Da jeg fik tænkt nærmere over det, og fik brugt den brille til at se på nogle af de udtalelser mænd ofte kommer med om kvinder, blev jeg klar over, at gigoloen har fat i noget. Prøv at lægge mærke til når mænd kommenterer en kvinde og hendes væremåde eller udtalelser. Mange gange bliver der udtrykt kritik af at hun mangler blidhed. Komplimenter fra mænd til kvinder er også ofte baseret på sanselighed og blidhed som måleparametre.

I forlængelse af mine skriverier forleden om hjerterkonger som et mandeideal jeg synes vi har brug for mere af, vil jeg gerne hermed komme med en definition på et muligt kvindeideal, set med mandens øjne, nemlig en hjerter dronning: en kvinde, der har hjertet på rette sted, og med sanselig blidhed vil være hans tro følgesvend.

Længes moderne mænd efter sådanne hjerter dronninger?

Sig fra og få mere

Når et firma som Dell overhovedet kan finde på at hyre Mads Christensen, som Christiane Vejlø og Dorte Toft har blogget om, er det jo fordi mange mænd kæmper med at få plads til deres maskulinitet på egne vilkår. Mads C giver dem indtryk af, at hvis bare de kan sige hold kæft til lillemor, så er de en fandens karl. Hans foredrag burde kommemed en advarsel: såfremt du følger denne mands råd, vil du blive skilt inden for 12 måneder.

Jeg synes, at man skal bruge hans relative popularitet til at fokusere på hvad nogle mænd har brug for: at komme på kursus i assertionstræning. Kvinder gjorde det i 80’erne for at lære at sige fra over for mand, far og chef. Nu skal mænd lære at sige fra overfor kone, mor og chef.

Fordelene ved assertionstræning er, at den gør en bevidst om egne værdier og man lærer redskaber til at sige til og fra med respekt for den anden. Mit indlæg i går, hvor jeg efterlyste flere synlige hjerterkonge mænd handler også om dette.

Måske man skulle arrangere et hjerterkonge kursus for mænd med undervisning af B S Christiansen, Uhmaro Cadogan, Og et par andre mænd der evner dette, og et par kvinder for at teste om mændene på kurset kan anvende redskaberne. Overskriften på kurset kunne være Sig fra og få mere.