Hvorfor netop ham?

På cafe Foto: Steen Larsen
På cafe
Foto: Steen Larsen

Hvorfor er det netop ham, du er faldet for? er der flere som har spurgt. Og de har slet ikke mødt ham, når de spørger. De kan mærke en stor forandring i mig, for jeg er så glad og rolig på en ny måde. De siger, jeg har overskud og smiler og virker, som om verden ligger for mine fødder. Og det er ikke helt vanligt at tænke sådan, når man er 52 år gammel. Mine venner glæder sig på mine vegne. Det gør jeg også.
Og så prøver jeg at forklare dem, hvorfor det netop er ham, jeg er faldet for. Jeg fortæller om hans tilgang til livet som er ukompliceret. Han har et godt humør, samtidig med at han ikke er bange for at sige sine mening. Han har et højt selvværd, og derfor tager han ikke særlig meget personligt. Samtidig er han følsom nok til, at han kan tage det, der er brug for, personligt.
Jeg fortæller også, at da jeg mødte ham på en cafe i Lyngby til det, der skulle være en snak som opfølgning på en Facebook debat, vi havde haft, ja, så gav jeg ham et knus til goddag og jeg tænkte, at han så meget ældre ud end på sit Facebook billede, men samtidig mærkede jeg, at  ah, det er her jeg skal være i hans favn.
Følelsen overrumlede mig, for jeg havde været på ni andre dates de sidste fire måneder og endnu ikke følt sådan. Samtidig kender jeg mig selv og ved, at jeg er nem at begejstre, så jeg gemte følelsen i mig og satte mig overfor ham på cafeen. Vi talte sammen, og fortsatte diskussionen af Blachman og hans tåbelige program med nøgne kvinder, som var dét vores diskussion på Fb havde handlet om. Vi var ikke enige, og det var dejligt at mærke, at han fint kunne rumme, vi ikke var enige. Han argumenterede for sine synspunkter og lyttede til mine. Og vi blev begge klogere. Vi talte også om vores kærlighedsliv og fortalte ærligt og åbent, hvor vi stod.
Jeg nød vores samvær, fordi jeg mærkede, at han var fuldt og helt til stede sammen med mig netop dér på cafeen. En del mænd, jeg har mødt i terapi eller til foredrag kæmper med, at de er bange for at engagere sig. De kan fx ikke lide at diskutere med deres kæreste. Eller rettere, de har det dobbelt med det, for de ønsker ikke, at kæresten skal blive sur. Sagen er bare, at når han ikke engagerer sig og giver udtryk for sine holdninger, føler hun ikke rigtigt, at hun kan mærke ham. Og dermed blegner han for hende. For at en kvinde skal føle en mand er maskulin og noget andet end hende selv, skal hun kunne mærke ham. Hun skal vide, hvor hans grænser går, og hvad han synes om tingene. Så kan hun være enig eller uenig, og det er fint. Det er ikke fint, hvis han mest er sådan uengageret til stede.
Jeg kunne i den grad mærke, hvad Steen syntes om tingene. Og min tiltrækning for ham voksede. Men han fortalte, at han ikke rigtigt var ledig på markedet. Jeg sagde nå, det var da ærgerligt for jeg kan mærke, at du ikke er bange for mig.
Han så på mig, kikkede forundret og spurgte, hvorfor skulle jeg være bange for dig?
Det skal du heller ikke, men det er der nogen mænd, der har været.
Han smilede til mig og tog min hånd og klemte den blidt.
En time senere gik vi ned til søen et kvarters gang der fra og satte os på en bænk og kyssede. Vi begyndte at mødes hen over ugerne derefter, og jeg kunne mærke ham som en mand, der ved hvor han står, men samtidig også gerne vil bevæges i andre retninger, hvis det giver mening. Så vidste jeg med mig selv, at dette havde mere end affærepotentiale.

 

Rådhus, kirke eller humanistisk ceremoni?

Foto: Steen Larsen
Foto: Steen Larsen

Når man har besluttet, at man gerne vil giftes, er der en lang række beslutninger, som man skal træffe. Den første beslutning er, hvor og hvordan man gerne vil giftes. For os var der tre valgmuligheder:

  • På rådhuset
  • I kirken
  • Et humanistisk bryllup

Jeg har været gift en gang før, og det foregik på rådhuset. Det var smukt, men selve ceremonien var så kort, at det ikke rigtigt gik op for mig, at jeg var gift, før vi var ude igen. Og så holdt det ægteskab jo ligesom ikke, så denne gang ville jeg noget andet.
Jeg er medlem af folkekirken og anledningskristen. Det vil sige, at jeg godt kan lide at gå i kirke til jul og påske, konfirmation, bryllupper og begravelse. Jeg kan lide at høre orglet bruse, kirkesangerne synge for, og jeg kan lide at følge præsten i de faste ritualer. Samtidig er jeg opmærksom på, at der er gjort meget ondt med biblen i den ene hånd og sværdet i den anden. Jeg har også en kritisk holdning til kristendommen, når det handler om seksualitet og begær, fordi kristendommen har sat så dybe spor af skyld og skam i mange mennesker. Så dybe, at selv mange moderne mennesker i 2014 kæmper med skam og skyld omkring deres egen seksualitet. De kvindebilleder kristendomen opererer med, hvor man kun kan få lov at identificere sig med en blid, jomfruelig Maria, mens den sensuelle, selvstændige Maria Magdalene er forvist til skøgens foragtelige position. Så man kan vist roligt sige, at jeg har et dobbelt forhold til kristendommen.
Min tilkommende Steen er ikke kristen, og han er heller ikke medlem af folkekirken.  Han betegner gerne sig selv som tredje generations ateist. Så jeg tænkte, at det nok ville være bedst med et humanistisk bryllup. Det er sådan en ureligiøs ceremoni, hvor man selv kan bestemme, hvad der skal foregå. Man kan bygge en rosenport i haven, man kan holde det på en strand, eller man kan lave en lille intim ceremoni i en park. Jeg tænkte, at det måtte kunne opfylde vores behov. Samtidig mærkede jeg også, at den ceremoni og den seriøsitet, som en kirke tilbyder, tiltrak mig.
Det tog mig nogle uger at komme frem til denne beslutning. Så følte jeg mig klar til at tale med Steen om det. Vi lavede en kop og satte os i stuen sammen.
Nå, vi skal jo også til at beslutte, hvordan vi skal giftes, sagde jeg og så på ham.
Det er op til dig, skat.
Okay, men jeg er altså stadig i tvivl.
Om hvad?
Jeg veksler mellem kirken og det humanistiske bryllup.
Okay, sagde han.
Hvad vil du gerne? spurgte jeg.
Jamen det er op til dig, sagde han.
Har du ikke nogen præferencer?
Så hvad ville du vælge?
Jeg tror, du vil blive gladest på langt sigt for at blive gift i en kirke, sagde han.
Vil du også det? spurgte jeg og smilede til ham.
Jeg kan godt lide, at vi dermed giver et solidt signal til andre om at vi to er gift, sagde han.
Jeg så på ham og mærkede, at jeg blev rørt over, at han gerne ville sende et solidt signal til andre.
Jamen er du sikker på at du vil giftes i en kirke? Spurgte jeg.
Ja, jeg synes, der er format over det. Jeg synes også, at det matcher den kærlighed, som vi oplever sammen bedst.
Hvorfor det? spurgte jeg for at få ham til at tale mere om vores kærlighed.
Det vi har sammen er det største, der er sket i mit liv.
Også i mit, skat, sagde jeg og blev helt rørt.
Jeg smilede og så på ham.
Han kyssede mig.
Og hvis det fordrer, at jeg bliver døbt, så gør jeg det for dig min elskede, sagde han.
Jeg kyssede ham og mærkede, at jeg begyndte at glæde mig.
Og så er jeg altså heller ikke til sådan et hjemmestrikket gøglerbryllup, sagde han og grinede til mig.
Jeg kan nu godt lide at folk prøver at definere andre ceremonier end de vedtagne.
Ja, ja, men vores kærlighed er så stor og så speciel, at jeg synes, kirken passer til at rumme det. Ja, den føles måske endda for lille!
Jeg smilede til ham, kikkede ned i kaffekoppen og tømte den men en dyb glæde bredte sig i min krop.

På frierfødder

Sådan var buketten

I dag er der en måned til vores bryllup. Jeg har besluttet at blogge om forberedelserne til brylluppet af flere grunde: Dels har rigtig mange udtrykt ønske om at høre om vores bryllupsforberedelser. Der er også en del, som gerne vil høre, hvordan jeg er kommet fra at have tre mænd til nu kun at have en mand. Jeg vil også gerne blogge for at sprede kærlighed og glæde, og dele nogle af de mange tanker og følelser, som sådan en kærlighedsfest vækker. Du kan følge forberedelserne ved at tilmelde dig i Abonnement feltet på forsiden. Og input til processen og nogle af de mange valg, man skal træffe, er meget velkomne!

Det hele begyndte den 31. Januar 2014.

Om eftermiddagen var jeg til en reception i indre by, og da han havde sagt, at han ville lave lasagne til mig og datteren Clara, og vi så skulle se X-factor sammen om aftenen, ja så prioriterede jeg ikke rigtigt at være hjemme til tiden;-)

Jeg sendte en sms til ham, sådan lidt før jeg skulle være hjemme. Han svarede tilbage, at lasagnen var droppet, men nu var der noget i ovnen, der ikke kunne vente, så jeg skulle tage en taxa hjem. Jeg gik på gaden og prajede alt, hvad der kørte forbi. Linje to standsede, så den tog jeg ind til Hovedbanegården. Der faldt jeg over en bakke pomfritter, og da jeg havde fået flere glas af det ene og det andet, trængte min krop til noget. Jeg spiste en bakke på vej hjem i s-toget og mindedes hvordan jeg som ung gjorde det samme på vej hjem fra fest.

Da jeg trådte ind i vores hus, så jeg min kæreste Steen stå i det stiveste puds: hvid strøget skjorte, sort jakke, sorte bukser og sorte lædersko.
Får vi gæster, spurgte jeg og blev lidt flov over, at vigtig information var undsluppet min tilduggede receptionshjerne.
Nej, sagde han og rakte mig en Gin og tonic. Jeg tog en stor slurk, mens jeg i hast trak en kjole over hovedet, tog hæle på og spurgte, hvor Clara var henne.
Hun er ude, sagde han.
Jamen hvor ude?
Der er styr på det.
Okay, sagde jeg, er du sikker?
Ja, ja.
Jeg prøvede igen og fik samme svar: Det er der styr på. Så jeg måtte slå mig til tåls.
Han pegede bare på spisestuen, hvor der var fint dækket op til to. Jeg gik rundt om bordet og fik øje på en smuk blomsterbuket, som lå på min stol.
Jamen har vi månedsdag, spurgte jeg og følte igen, at noget undslap min opmærksomhed.
Han rystede på hovedet og sagde skål.
Vi skålede.
Jeg satte buketten i en vase, som jeg satte på køkkenbordet.
Vil du ikke sætte den ind på bordet, sagde han, så jeg flyttede den ind på det veldækkede bord og tømte min drink.
Vær så god at tage plads, sagde han og vi satte os.
Han serverede en lækker fiskeanretning med to slags fisk på salat og hans lækre hjemmebagte brød til.
Han så på mig, og jeg mærkede en særlig stemning i luften. Jeg fortalte ham om receptionen og hvorfor jeg var blevet lidt længere, og hvem jeg havde mødt, og hvad de havde sagt, og jeg tog en bid af maden og en slurk af vinen. Han svarede med enstavelsesord, syntes jeg.
Ok, han er nok sur over, at jeg kom for sent hjem, tænkte jeg. Og så underholdt jeg med flere interessante detaljer for at fordrive den trykkede stemning.
Da vi var færdige med forretten, uden det var lykkedes mig at stable en konversation på benene, rejste han sig, og jeg ville gå ud i køkkenet og hjælpe ham.
Bliv bare siddende, sagde han, så det gjorde jeg.
Jeg sad og tænkte på, hvor forandret mit liv var blevet, efter jeg havde mødt ham. I en del år havde jeg haft flere kærester på samme tid. Tre for at være helt nøjagtig: En til at snakke med, en til at elske med og en til at hjælpe med det praktiske. Det havde været en blandet fornøjelse. Nogle perioder fungerede det helt fint, andre perioder var der udfordringer. Jeg havde lært at mænd yder mere, når der er konkurrence;-). Og det var der jo, for de fleste af de mænd, jeg gik ud med, ville gerne ind i soveværelset. Og nogle gange skete der også et overlap, så ham der skulle hjælpe med det praktiske også blev min elsker. Så måtte elskeren ud. Eller også gik han selv.
Jeg brugte mest modellen til at finde ud af, hvad der er vigtigt for mig i et forhold.
Da jeg mødte Steen, mærkede jeg hurtigt at det var mere end en affære. Når vi er sammen kan vi noget af det, der er vigtigt for mig. Vi kan snakke rigtig godt sammen og sparre på hinandens projekter, vi laver praktiske ting sammen i hjemmet, og vi elsker himmelsk, så for mig er han en tre-i-ener.
Som jeg sad der ved spisebordet og hørte ham rumstere i køkkenet, mærkede jeg en stor kærlighed til ham, og jeg blev fyldt af fortrydelse over at være kommet for sent hjem.
Nå, mine tanker blev afbrudt, fordi han serverede helstegt andebryst og hjemmelavede  sødkartoffel fritter. Det var himmelsk. Og jeg ærgrede mig over, at jeg havde tanket op med lavkvalitets fritter på Hovedbanegården.
Jeg spurgte til hans dag, og han fortalte lidt. Så spiste vi lidt mere, og han spurgte også til receptionen, så jeg fortalte mere og smilede til ham.
Du spiser ikke så meget, sagde han og så på mig.
Nej altså, du ved, jeg fik sådan set lidt på vejen, og det skulle jeg jo ikke have gjort, men jeg troede bare, det var lasagnen der ventede mig. Og det er ikke fordi den ikke er super lækker, det var bare fordi…
Han så på mig og rejste sig.
Jeg så på ham.
Han kom over til mig.
Han kyssede mig.
Så knælede han og rakte ud efter min hånd og sagde Vil du gifte dig med mig?
Ih altså svarede jeg helt befippet.
Han så på mig.
Jeg så på ham.
Så smilede jeg og sagde ja, det vil jeg!
Han kyssede mig igen, og vi krammede.
Så forstår jeg det bedre, udbrød jeg, for nu forstod jeg det. Jeg forstod så ikke, at jeg havde været så blind og ikke lagt to og to sammen.
Jeg skal lige sende en sms, sagde han og sms’ede.
Okay, sagde jeg og lød nok lidt spørgende.
Det er til Clara.
Okay, hvad skriver du?
It’s a wrap.
Det forstår hun ikke.
10 sekunder senere kom der en sms tilbage fra hende, hvor hun skrev TILLYKKE!
Han fortalte mig at de de to havde planlagt denne aften allerede en uge tidligere.
Jeg smilede til ham.
Jeg tror vi dropper desserten, sagde han, og rakte ud efter min hånd. Jeg tog den, og vi rejste os, men til min overraskelse gik han ud på badeværelset.
Jeg fulgte efter og så at han havde fyldt badekarret med skumbad, tændt stearinlys, og der stod en flaske champagne på køl og to glas. Så var vi forlovet!

Skal der stå “ligestilling forbudt” på soveværelsesdøren?

Foto: Steen Larsen
Foto: Steen Larsen

Modne kvinder er træt af gentleman sex. Det er der åbenbart blevet lavet en undersøgelse, som viser. Kvinderne længes i stedet efter at mærke mandens begær, og det må gerne være vildt.

Jeg kan ikke lige nu finde et link til undersøgelsen, som blev omtalt på radioen, men poster det, når jeg finder det.

Undersøgelsen fortalte, at gentleman sex er den form for sex, hvor manden er meget optaget af kvinden og hendes begær. Han gør, hvad han kan, for at hun skal komme, og først når det er sket, kommer han selv. Og det er denne form for sex, som kvinder åbenbart er blevet trætte af. De længes efter at mærke mandens begær og jo vildere, jo bedre.

Det var en mand, jeg havde til bords til en middag, som fortalte mig om undersøgelsen, og han var temmelig frustreret over den. Han synes, det er svært at være mand, når han i så mange år har fået at vide, han skal sørge for kvinden og være hensynsfuld, og så efterlyser hun nu det stik modsatte. Han føler sig temmelig tøvende overfor, hvad han skal gøre for at dyrke denne vildskab.

Jeg kan godt forstå hans frustrationer, for det er ikke rart at få at vide ens anstrengelser er overflødige, ja måske endda direkte modvirker den effekt, man gerne vil opnå, som her er at tilfredsstille sin kvinde.

Vi talte videre om emnet og andre deltog også i samtalen. Da jeg gik der fra, tænkte jeg, at samtalen i høj grad bar præg af, at den ligestilling mellem kønnene, som efterhånden er helt naturlig i dagligdagen, også har invaderet soveværelset. Der er mange grunde til, at det er sket, som jeg ikke vil komme ind på her. Men jeg vil gerne pointere, at man fint kan respektere sin kvinde og beundre hende for hendes mod og handlekraft i dagliglivet uden at denne respekt behøver at begrænse sexlivet. Naturligvis er respekt et grundvilkår, men respekt betyder ikke, at alle beslutninger skal vedtages på forhånd og at der skal være enighed om, hvordan seksualiteten skal udleves.

Sex er en potentielt voldsom kraft, der handler om nydelse, egen og gensidig tilfredsstillelse, besiddelse, magt, sensualitet og så videre. Det mest varierede sexliv får man, hvis begge parter kender sig selv godt. Det betyder, at man både skal kunne mærke sit eget begær uden hensyn til, hvad den anden længes efter og har behov for, og man skal kunne lytte og mærke efter, hvad den anden længes efter og har behov for. Nogle gange dyrker man sex med sig selv i fokus, andre med den anden i fokus, og nogle gange skifter fokus flere gange i løbet af akten.

Tilbage til min ven. Når han mestrer gentlemansex, er det jo fint, for så kan han halvdelen af det, der er brug for. Men hvis han vælger kun at fokusere på gentlemansex fremover, begrænser han deres fælles seksuelle råderum.

Samtidig kan man sige, at det er svært at have vildmandssex, hvis man ikke kan finde sine nosser. Og hvis en mand ikke kan finde dem, kan hans kæreste jo slet ikke. Hvis en mand vælger også at stå ved sit eget egoistiske begær og tage sin kvinde, så hun kan mærke, hvad han vil med hende, så udvider han deres fælles seksuelle råderum. Det kan endda være hans kæreste begynder at stå ved flere sider af sit egoistiske begær, og dermed bidrager hun til at udvide råderummet.

Så held og lykke med at udforske eget begær, og pirre kæresten til at mærke sit, så alt det I kan og vil og længes efter kan blive til glæde for begge parter. Og hvis det er svært at ændre vanerne, kan I prøve i en periode at skrive ”ligestilling forbudt” på soveværelsesdøren og ”ligestilling påkrævet” på alle andre døre;-)

 

Nogle gange vil mænd bare kæle

Hvornår vil en mand have sex? Hver gang, er der nogen, der siger. Men det passer ikke. Nogle gange vil mænd bare kæle. Det har jeg fundet ud af i voksen alder, og det har givet mig adgang til en side af mig selv, jeg har længtes efter.

Hvorfor skal man kæle? Det skal man, fordi det er dejligt. Det giver glæde, velvære og gensidig nydelse. Det lyder jo meget godt. Men det stod i lang tid ikke på min lystdagsorden. Når en mand rørte mig, tog jeg hurtigt stilling til, om jeg var i humør til sex. Var jeg det, kælede jeg tilbage, og så var forspillet i gang. Og når jeg begyndte at kæle med ham, var det, for at det skulle føre til sex.

Det var ved at leve mit kærlighedsliv mere bevidst og nært, at jeg fik øje på, at kæleri ikke altid er målrettet. Det ledte til flere erkendelser:

Når kæleri ikke altid er lig med forspil, har jeg nok en del gange misforstået mænd og er blevet irriteret over, at de hele tiden tænker på sex, når de måske i virkeligheden var kælne.

Da vi lever i en kultur som ikke lærer drenge, at sætte præcise ord på deres følelser og lyster, blev jeg ikke rigtig hjulpet til erkendelsen af de mænd, jeg kendte.

På afstand kan jeg se, at jeg nok også fjernede kategorien kæleri fra det mulige, for så slap jeg for at tage stilling til, om det var kæleri eller forspil, der var i gang. Det føltes nemmere bare at se det hele som forspil og så tage lystmæssigt stilling til det. Men derved ignorerede jeg, at jeg måske havde behov for kæleri nogle gange og forspil andre gange. Jeg ignorerede også, at den mand, jeg var sammen med, kunne have to forskellige behov.

Jeg følte også at kæleri, der ikke ledte til samleje, var sådan lidt mislykket kontakt. Vi havde jo ikke nået målet.

Jeg kan se, at jeg har snydt mig selv for en masse sanselighed over årene, samtidig med at jeg har gået og længtes efter mere nærhed. Det har været interessant at opleve, hvordan jeg fik fat i det, jeg længtes efter, da jeg gik fra at fokusere på målrettet sex, hvor orgasme var målet, til at lade den sensuelle oplevelse i nærhed med den anden brede sig.

Man kan godt have et samleje uden at nå hinanden. Men det er svært at ligge og kæle uden at nå hinanden. Personligt blev jeg helt overvældet af, hvordan den sensuelle væren med hinanden skaber et rum, der er mindre spækket med forventninger og præstation, hvor man kan slippe kontrollen – og så kan alt jo ske.

Hvordan fungerer kæleri for andre uafhængige, moderne, stærke, selvstændige kvinder? Står det på deres lystdagsorden? Kan stærke kvinder være i deres bløde side og udvise nænsomhed og sanselighed, eller er berøring altid en målrettet aktivitet, sådan som det var for mig? Der er uden tvivl forskel på kvinder, men er der mon blandt stærke kvinder en overvægt indenfor det ene eller det andet?

Hvad enten du er en stærk kvinde eller en stærk mand, så prøv at mærke efter næste gang du bliver berørt, om du vil kæle bare for at kæle, eller om kæleri for dig altid er en målrettet aktivitet, der gør kæleriet til forspil. Og spørg din partner om der er forskel. God fornøjelse med kæleriet!

Kærlighed og kompromisfrie zoner

Vi får hele tiden at vide, at man er nødt til at indgå kompromiser for at få kærligheden til at fungere. Det er ikke korrekt. Vi er nødt til at indgå kompromisser for at få parforholdet til at fungere. Hvis man vil have kærligheden til at fungere skal man gøre sig klart, hvad der er vigtigt for en, og hvor man kun nødigt går på kompromis. Jeg vil gerne forklare dette nærmere.

At gå på kompromis handler om at give noget af ens egen vilje bort, at slække på kravene, at lade sig nøje med mindre. Det kan man gøre, hvis området hører til de mindre vigtige i ens personlige liv. Og det er her man skal blive mere bevidst om kompromisser. Hvad er vigtige områder i ens liv? Det er områder, som gør, at man føler man lever. Det er områder, der gør, at man bliver den bedste version af sig selv. Det er … fyld selv ud her.

For mig er de tre vigtigste områder i forhold til kærligheden at prioritere hinanden i dagliglivet, at elske flere gange om ugen, gerne med variationer med jævne mellemrum, og at jeg hver uge har plads til indimellem at være mig selv. Mine erfaringer med tre mænd og med en mand og så med tre mænd igen, her gentagne gange vist mig, at de områder, som er vigtige for mig for at føle mig elsket, rummet og hørt skal være kompromisfri zoner som udgangspunkt. For hvis jeg indgår kompromisser omkring det, som er vigtigt for at føle mig elsket, vil jeg langsomt visne.

Når jeg derimod får næret disse områder, bliver jeg et gladere menneske og en bedre partner i en relation. Og jeg bliver parat til at indgå en masse kompromisser på områder, der er mindre vigtige. At kende de tre vigtigste områder i ens samliv og på hensynsfuld vie kunne havde fast I dem, er nøglen til at få et velfungerende samliv, hvor kærligheden blomstrer.

Hvad der er vigtigt, er en dynamisk størrelse. Det er det, fordi man hele tiden udvikler sig og lærer nyt og får nye behov. Det er et livsvilkår. Et konkret eksempel er, at min far besvimede for nyligt og kom på hospitalet i ambulance. Det viste sig heldigvis, at det er noget medicin, han tager, som han ikke kan tåle. Havde det nu været alvorligt med ham, ville det have forrykket mine vigtige prioriteter. Så ville det have været vigtigt for mig, at være der for ham, mens han var syg. Det ville betyde, at jeg måtte acceptere, at jeg ikke kunne være lige så meget sammen med min partner, som jeg ønskede. Og min partner måtte acceptere dette. Jeg måtte også acceptere, at min alenetid ville blive reduceret i omfang. Hvis en af disse to reduktioner bliver for drastiske, er det op til mig, at sige fra og bringe orden i tingene, så jeg igen kan blive næret.

Og hvad sker der, hvis man synes det er for stort et arbejde med at finde ud af disse tre områder og kommunikere det til kæresten og høre hans tre områder og så videre? Ja, så sker der det, at dine tre områder indirekte styrer dit liv, uden du har kontrol over det. Du vil nemlig stadig have de tre områder som de vigtigste. Det forsvinder ikke. Men fordi du ikke har sagt det, bliver dine muligheder for at prioritere det mindre. Du oplever måske en stigende frustration over, at din partner ikke prioriterer at være sammen med dig i dagligdagen. Du oplever frustration over, at jeres sexliv er forudsigeligt, og du sniger dig til at have alenetid – nu tilsat dårlig samvittighed.

Det er meget bedre at blive bevidst om den kraft, der ligger i det, der er vigtigt for dig. Så kan du sætte kraften til at arbejde for dig og jer frem for, at den arbejder imod. På snedig vis er det også sådan, at når du tager dine egne vigtigste behov alvorligt og beslutter, hvordan du bedst kan leve dem ud, bliver du mere åben for at høre, hvad din kærestes vigtigste behov er, og hvordan han vil leve dem ud. At finde frem til, hvordan man selv og ens partner bedst næres i eller udenfor relationen er et liv, der kan rumme begge parters personlige udvikling uden at sætte kærligheden over styr.

Find ud af hvad der er vigtigt, hold fast i det, og nyd livet med hinanden med respekt for dette.

Kontakt mig på pm@poulinemiddleton.dk, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af hvilke tre områder, der er vigtige for dig, eller hvordan du skiller kompromiserne ad og finder ind til det, som skal være i din og din partners kompromisfrie zone. Eller læs mere under punktet Rådgivning her på sitet

Kærligheden er dynamisk

Jeg har lavet to nye firmaer sammen med nogle partnere:

Dynamiske Relationer ApS – Kærlighed i bevægelse, som er en rådgivnings- og foredragsvirksomhed, og

DynamiskDating.dk, – Kærligheden udvikler sig her, som er et datingsite.

Firmaerne tilbyder redskaber, indsigter og fungerer som et mødested for mennesker, der gerne vil have et bevidst parforhold i stedet for blot at køre på automatpilot. Som et helt unik redskab tilbyder vi hjælp til at udarbejde en Kærlighedskontrakt. Den kan man bruge til at afstemme forventninger, til at finde ind til uudtalte længsler og til at skabe en dybere kærlig relation i det hele taget.

Du kan læse mere om firmaerne ved at klikke på dem. Og er du single kan du lige nu oprette en gratis profil på datingsitet, så du kan komme på en sjov forårsdate;-)

 

Blackman på DR2

”Han vågner med sin pik i hånden og nu vil han ud og erobre verden. Det skal han. Og hun skal hele tiden støtte ham, nusse ham, puste ham op, for ellers falder han sammen”

To gamle mænd, der begræder den magt, de har tabt.

To gamle mænd, hvor den ene udbryder, han ikke aner, hvordan en kusse fungerer. Den anden nikker. De er begge omkring de 50.

To gamle mænd, der har svært ved at italesætte eget og andres køn, ubevidst om deres nedladende blik, optændt af begejstring over at høre egne ord i egen mund. Det mest markante i programmet er en umodenhed, der blokerer for dybere indsigter.

Steno siger, programmet er installationskunst. Ærgerligt, DR2 var nødt til at gå i arkiverne efter et værk fra forrige århundrede i stedet for at skabe et værk, der er forankret i modernitetens mange nuancer og muligheder.

Vi har kun et liv

Jeg elsker Danmark, men nogle gange ville jeg ønske vi kunne tænke større, videre og bredere, så vi kan leve det ene liv, vi lever her på jorden som hele mennesker.

En af mine idoler er lysmageren og debattøren PH. Han blev kendt på at sprede lys over land, der ikke blændede, at skrive om dem, der binder os på mund og hånd under besættelsen og han var en frontløber, længe før det begreb var opfundet, i at udbrede det seksuelle frisind. Som jeg fortolker ham og hans liv, levede han med bevidstheden om, at vi kun lever en gang.

Hans mor var en forfatter, der hed Agnes Henningsen. Hun levede også livet, som hun syntes det skulle leves uden at holde sig inden for datidens normer. Hendes livsfilosofi var som følger: ”Jeg vil, at livet skal tage mig så stærkt, at jeg nedbøjes eller opløftes, så der ikke er tankerum i mit sind for andet end det, der løfter mig op, eller det, som bøjer mig ned: Jeg vil smelte ud i min kummer eller brænde sammen med min glæde”.

Jeg tilslutter mig fuldt og helt. Men samfundet har desværre ikke har brug for, at kvinder og mænd lever på denne måde. Samfundet har brug for, at vi lægger låg på alt det store, overvældende og omkalfatrende, at vi retter ind til højre og udfører vores job fra 8-16 og betaler vores skat og dyrker vores motion og opdrager vores børn.

Jeg undrer mig over, hvordan samfundet er blevet så småborgerligt og konformt. For denne udvikling har ført til at livet leves i parallelsamfund. Vi lader nemlig kun som om, vi er småborgerlige og pligtopfyldende og til at regne med, for de mange nye muligheder for oplevelser og intense møder bringer os jævnligt i kontakt med vores dybeste længsler. Når vi oplever, at det er svært at holde længslerne tilbage, så vi gør noget, der kan føles fantastisk, men som vi bagefter er nødt til at ignorere, for det passer ikke ind i den småborgerlige ramme.

Det kan være, at vi har en helt fantastisk seksuel oplevelse, som vi er nødt til at tie omkring, ja måske sågar lyve for vores partner omkring, selvom den gør sexlivet mellem de to bedre; eller at vi sidder en hel aften og nyder en middag med en kollega og i glæde over den dejlige kontakt og stemning kysser vi hinanden til sidst, og det taler man så heller ikke om, men skjuler glæden; Det kan også være vi laver lidt sorte penge, som vi så bruger til at starte en ny forretning op, hvor vi kan ansætte to personer, det må også være skjult; og hvad med at tage en ”sygedag” fra arbejdet, fordi ens børn trænger til at være sammen. Fyld selv flere eksempler på…

Hvorfor skal det være så svært at stå ved mange af de behov, man har som menneske? Hvorfor skal vi tvinges ud i at gøre disse ting i det skjulte og blive flove over dem, når de kan give os en dyb indre glæde? Hvornår sagde vi ja til det småborgerlige, konforme liv?

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik noget mere fleksibilitet over hele linjen, og at vi åbnede op overfor at forvalte vores fælles værdier på nye måder. Jeg kunne godt tænke mig, at alle i hele samfundet gik ned på en 30 timers arbejdsuge, lige fra statsministeren til rengøringshjælpen. At alle betaler skat baseret på, hvad deres arbejder bidrager med af værdi til samfundet. Bidrager det med lidt værdi, skal de betale en høj skat, bidrager det med meget værdi, betaler de en lavere skat. Værdi skal naturligvis defineres nærmere, det er en del af forandringen.
At vi kan dyrke behersket motion og spise grønt, fordi det simpelthen er billigere, da sunde fødevarer er uden moms, hvorimod alle fødevarer med et højt fedt eller sukkerindhold har 40% moms.
At vi opdrager vores børn, men også tilbyder dem andre rammer at vokse op i end midt på den kampplads, som to menneskers stadig uenigheder om, hvilke normer, der skal gælde, er. Og så videre…fyld selv andre muligheder på her.

Man kan ikke vende en skude på kort tid, men jeg vil via foredrag, saloner og indlæg i debatten gerne bidrage til, at vi kan skabe et liv, hvor der er plads til os som hele mennesker, der har et liv at leve og derfor gerne vil leve det fuldt og helt, ikke stykkevis og delt.