Drømmer du om at blive forfatter?

Har du en forfatter i maven?

Har du et manuskript, du vil have udgivet?

Vil du tjene flere penge på dit talent, end du kan ved at gå den traditionelle vej?

Så klik ind på Fiction Works og læs hvad vi kan tilbyde dig.

Vi bruger vores succesfulde erfaringer på tværs af blogroman, trykt roman, spillefilm og tv til at inspirere og hjælpe dig med at pakke en historie eller en håndbog ud på tværs af forskellige platforme. Transmedia Storytelling kalder de det i udlandet.

Hvad kan man bruge en mand til?

Jeg lavede for et par år siden en liste over, hvad man kan bruge en mand til, fordi jeg overvejede om jeg ikke bare kunne undvære mænd og klare mig alene. Det kunne jeg ikke, da listen viste sig at indeholde hele 26 ting, jeg kan bruge en mand til;)
Du kan også høre mere om det på bogradio.dk: http://bogradio.dk/2010-12-06-26-ting-man-kan-bruge-en-mand-til
Jeg kan bruge en mand til at
  1. tale med om mit arbejde
  2. grine sammen med
  3. elske godt med
  4. sørge for alle mine maskiner fungerer
  5. fortælle om Christian den 4., når jeg har brug for det
  6. diskutere politik med
  7. male køkkenet og resten af huset
  8. erindre om at det kan være bedøvende ligegyldigt, hvad andre tænker
  9. give mig massage fra top til tå
  10. kærlighed
  11. rejse verden rundt med
  12. eller bare en forlænget weekend i New York
  13. betale uden at dele regningen
  14. begære og blive begæret af
  15. kysse
  16. flirte med
  17. slå græsset
  18. spise lækker mad med
  19. give mig gode konkrete råd
  20. købe det ind, der står på huskesedlen
  21. gå i byggemarked og komme hjem med det rigtige
  22. grille død fisk og ko
  23. lege med
  24. tænke stort
  25. åbne glasset med syltetøj
  26. kæle med

Lyserøde fængsler nu!

Jeg har valgt modellen med de tre mænd, fordi den på finurlig vis giver mig kontrol over mænd i mit liv. Jeg signalerer, hvad mine forventninger er, og mænd kan sige ja tak eller nej tak til invitationen. Jeg har levet på denne måde i næsten seks år med en fast relation ind i mellem. Jeg er især blevet klogere på, hvordan mænd fungerer, og hvordan der samtidig er stor forskel på mænd.

Mænd, der i dag er over 40, er vokset op i en patriarkalsk kultur, hvor strukturer, rammer og systemer er skabt for, at mænd kan leve livet på deres egne præmisser. Det er en kultur, der har fast definerede regler, en konkret straf, hvis man bryder dem, og et hierarki, så man ved, hvem der er chefen, og hvad ens egen plads er. Militæret, virksomheder, kommuner, samfundet er organiseret på denne måde. Det betyder, at så længe man holder sig indenfor rammerne er man ok. Og indenfor rammerne kan man så boltre sig sammen med de andre mænd og lege med elektroniske dimser, kvinder eller modeltog.

Kvinder, der er over 30 har nogle helt andre forventninger til livet. Vi forventer, at man tager sig sammen og udviser selvdisciplin i skolen, så man kan lære det, der står i bøgerne. Og når man så har lært det hele og kan genfortælle det, som professoren ønsker, får man en god karakter. Når vi med eksamensbeviser i hovedet bevæger os ud i samfundet, møder vi det patriarkalske system med et hierarki, faste regler og konkrete straffe. Vi har jo læst en masse bøger og undrer os over, der er så mange problemer. Så vi begynder at spørge, hvorfor det netop er den mand, der er chefen, når han nu ikke har skabt nogle synlige forbedringer. Og kunne man ikke ændre reglerne, så man sørger for en basis af anstændighed, hvor der er plads til alle, der har plads til andre, og så ellers giver folk mulighed for at leve, som de har lyst? Og det der med straf virker så malplaceret, når mange voldshandlinger er impulshandlinger, hvor man overhovedet ikke når at tænke, at konsekvensen af ens handling vil være mange år i fængsel. Hvis nu man malede alle fængsler lyserøde og satte de indsatte til at sy flæser på puder hele dagen, så kunne det være det ville afskrække mere. Som fængslerne fungerer i dag er det snarere anstalter hvor man bliver uddannet i at være mere professionel kriminel af de andre indsatte og hele systemet.

Hvis nu mænd og kvinder har så forskellig en tilgang til samfundet, kan jeg godt forstå, der er så mange, der taler forbi hinanden, og hvorfor mænd oplever højtuddannede kvinder som besværlige, og hvorfor flere og flere højtuddannede kvinder vælger karrieren indenfor de stive systemer fra og skaber egne virksomheder.

Min model med de tre mænd kan bruges til bedre at forstå mandens præmisser. Bind 3, som jeg er i gang med at skrive nu er en udforskning af kvinders præmisser.  Den 21.11.10 var der en interessant kronik i Politiken som berørte dette. Ja, den viser måske endda at vi ikke er så langt fra hinanden, hvis vi tør tage et skridt dybere sammen: http://bit.ly/dU24Tw

Det feminiserede samfund?

Ifølge en nylig undersøgelse er mængden af vold, tyveri og hærværk det laveste i 40 år. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2010/11/12/224246.htm Som de sagde på radioen i går, så er det ikke længere cool at slå – det er da vist det, man kalder en rigtig god nyhed.

Det fik mig til at tænke på nogle af de markante ændringer, der er sket i samfundet i løbet af de sidste 40 år. Jeg synes, at vi i dag lever i et samfund, hvor mænd og kvinder kan forfølge flere og flere af deres drømme. Det har vi opnået ved at forlade nogle af de modeller og idealer, som man før hældede til og i stedet skaffe os nye ord og begreber til at beskrive, hvad der sker mellem mænd og kvinder.

Vi har lært, at mænds begær er visuelt drevet, mens kvinder i højere gad bliver tændt af åndfuld tale. Vi har erfaret, at nogle af de grundlæggende forskelle på mænd og kvinders kroppe har en stor betydning for, mænd og kvinders tilgang til livet. Kvinder har en krop, der ændrer sig hele livet igennem, ja hver måned gennemgår den en hormonel rutsjetur. Det gør kvinder til eksperter i forandring, og det øger kvinders behov for kontrol. Tænk hver morgen at vågne op og ikke vide, hvilket humør biologien i dag sætter en i. Mænds krop er stort set den samme fra de er 18 til de dør. Det giver mænd et stort talent for at skabe noget baseret på en række faste elementer og blive indenfor det. Det giver mænd en hang til holde fast i det eksisterende og instinktivt sige nej til forandring. Som man gør, når man ved, at når man vågner i morgen, føler man det samme, som man gør i dag.

I et par årtier har kvinder kæmpet med at finde frem til deres selvstændighed og hvordan de skal forvalte den og ikke mindst, hvordan man kan kombinere det med en mands selvstændighed. Det har ført til ændringer for mange mænd. Nogle er utilfredse med dette. Måske fordi de er vant til at vågne op til den samme verden de gik i seng til. Andre mænd oplever, at ændringerne giver dem mulighed for at udleve flere sider af sig selv. En mand kan dyrke sine talenter for være den gode dybe samtalepartner, eller være den omsorgsfulde mand, en nærværende far, eller at være den gode chef, der både kan vise medfølelse og skære igennem, når en ubehagelig beslutninger er nødvendig, eller en kombination af disse og flere andre. En mand kan man også vælge at lade vold være den dominerende faktor, men så vil han opleve, at kulturen har nul tolerance overfor ham.

Hvis det er det, man mener med at samfundet er blevet feminiseret, synes jeg det er en positiv udvikling. Så mangler vi bare at finde ud af hvordan vi bevarer de positive effekter af feminiseringen uden at sexlivet går fløjten, og det er en helt anden historie.

Kvinder og mænds begær

Som de fleste af os ved er der forskel på mænds og kvinders begær. Hvori forskellene består blev rigtig godt beskrevet af Alexandra Bagger i en kronik i Politiken den 19.04.09 http://politiken.dk/debat/kroniker/article692272.ece

  • Kvinders begær er logocentrisk, og det betyder, at ord har stor betydning for kvindens begær og seksualitet.

Alexandra Bagger kommer med en række citater fra både Kierkegaard og Erica Jong og viste, at mænd med talen i deres magt igennem århundreder har kunnet nedlægge kvinder på stribe og fået dem til at sukke efter mere. Nogle har fejlagtigt udlagt det, som at kvinder hele tiden har brug for bekræftelse, når det snarere handler om, at kvinder har en veludviklet fantasi og forestillingsevne, og for at sætte de indre safter i gang skal manden fylde rummet med åndfuld tale og blomstrende kærlighedserklæringer.

  • Mænds begær kaldes for ikonocentrisk. Det dækker, at synssansen spiller den vigtigste rolle for mandens seksualitet.

Måske er det en forskel som den muslimske kultur er klar over, hvorfor kvinder skal dække sig til. Det retfærdiggør ikke denne skik, for undertrykkelse bliver ikke mere acceptabelt af, at man gør det med religiøse argumenter, men det ikonocentriske begær er måske en troværdig forklaring på, hvorfor mænd i de kulturer har brug for at kvinder er tildækkede. Jeg er opdraget med, at kvinder har brug for, at mænd lærer at styre sig selv og deres begær. Men samtidig oplever vi at der er for lidt god sex i mange parforholdsrelationer i Vesten.

Denne skelnen mellem mænds og kvinders begær kan måske også forklare, hvorfor så mange moderne veluddannede, velholdte, liderlige kvinder har så svært ved at finde en mand at begære: mænd bliver ikke uddannet til at få talen i deres magt. Tidligere var det et ideal, at mænd skulle lære at mestre dialogen og argumenterne. Nogle af de største overleverede filosoffer som Sokrates og Platon kunne netop dette.

Måske er det sådan, at et velfungerende forhold bedst fås ved, at en mand bliver god til at tale og lytte til og med hende, derved retter han sin kvindes opmærksomhed mod sig selv, og ved at kvinden gør sig smuk at se på, derved retter hun sin mands opmærksomhed mod sig selv.

Hvis det hænger sådan sammen, kan man konstatere, at kun halvdelen af samfundet er i gang med en bevægelse i den rigtige retning, nemlig kvinder, der konstant fokuserer på deres udseende. Hos mange af disse kvinder øges frustrationerne, fordi de alt for sjældent næres af begavet tale og overdådige kærlighedserklæringer, så englene synger, og kvinden hviner af fryd med sin mand og hans krop.

Samtidig går mænd også mere og mere op i deres udseende. Næste skridt må være at træne både mænd og kvinder i åndfuld tale og komplimenter.

Alexandra Bagger berører også et meget dybere liggende emne i den artikel, der ligger bag kronikken. Og det er hvad det betyder for kvinders identitet, at deres begær er så afhængig af mænds tale. Det vil jeg komme ind på senere.

Kvinder definerer deres feminine kapital

Det interessante ved at definere feminin kapital http://poulinemiddleton.dk/?page_id=13 er, at man kan indkredse nogle værdier som kvinder besidder flere af end mænd. Man vil lægge mærke til at kvinder indtil videre kun indirekte har formået at kapitalisere på disse værdier. Det skyldes mange forhold, som jeg måske senere vil gå mere i dybden med.

Det der interesserer mig er at kvinder nu er i gang med denne kapitalisering. Hermed nogle konkrete eksempler:

Og det er blot nogle af eksemplerne – bidrag gerne med flere.

Ny roman om kvinders erotiske kapital

Klik for at læse romanen onlineKvinder er i fuld gang med at udnytte deres erotiske kapital til at skabe det liv, de drømmer om på alle planer. Denne kvindelighed anno 2010 betyder nye tider for mænd, børn og chefer. Og de traditionelle modeller som kernefamilien, den sociale arv, og rollen som offer bliver udfordret. Romanen ”En kvinde tre mænd” bevæger sig i dette krydsfelt.

I løbet af de sidste 30 år har kvindeligheden gennemgået en udvikling, der overordnet set falder i tre faser. Med kvinders udnyttelse af den erotiske kapital begynder en ny fjerde fase:

  1. Kvindefrigørelse, hvor kvinder med lilla bleer og løse bryster var mødre og delte erfaringer
  2. Yuppie tiden, hvor kvinder gjorde karriere og realiserede sig selv professionelt
  3. Sex & the City, hvor velhavende kvinder gjorde single- og sexlivet hot
  4. Kvinder med erotisk kapital, hvor kvinder bruger alle deres kompetencer til at skabe det liv, de ønsker

Den erotiske kapital er centrum i den nye kvindelighed. For når kvinder først har taget erotikken til sig, til glæde og fornøjelse for begge parter, fortsætter de med at lave om på en lang række andre områder i deres liv. De siger velbetalte jobs op for at blive selvstændige og leve af deres passion, de tilmelder sig striptease fitness holdet for at udvikle deres egen sensualitet, de tager selvværdskurser der kombineres med visualisering for at fokusere energien, de stiller konkrete krav til deres mænd, de køber æstetisk smukke dildoer, de dyrker sport, er velklædte og nyklippede, de er ansvarlige mødre, der tager hånd om deres børns trivsel i skolen ved at være tidtager i cykelløbet eller sidde i skolebestyrelsen.

Denne kvindelighed anno 2010 stiller krav til manden om at rumme en kvinde, der fylder mere, og som har helt konkrete forventninger til ham. Den traditionelle parforholdsmodel bliver også udfordret, hvor manden kan få et mere spændende og seksuelt tilfredsstillende forhold, hvis han formår at møde sin kvinde på nye måder. Chefen skal også give plads til kvinder, der vil ændre på regler og stive systemer, der ikke længere fungerer, for ellers forlader kvinderne arbejdspladsen. Veninder, der foretrækker at blive i offerrollen og dyrke selvmedlidenheden, får en chance eller to, men hvis de sidder fast i gamle mønstre, bliver deres selskab valgt fra. Børn vælges til over en bred kam, men også de oplever, at mor er anderledes, for hun stiller krav, og forventer børnene bidrager til at skabe et velfungerende hele.

Romanen ”En kvinde tre mænd” handler om den 42-årige hovedperson Elizabeth Trapgaard og hendes erfaringer med at forvalte sin erotiske kapital og kvindeligheden anno 2010. Den udkommer den 25.06.10.