Tag Archives: Bryllup

Vi sagde ja

Steen og jeg foran Lyngby kirke
Steen og jeg som mand og kone foran Lyngby kirke
Den smukke brudepige Clara
Vores smukke brudepige Clara

 

Jeg kastede buketten, som den tidl. prof. håndboldspiller Mia greb
Jeg kastede buketten, som den tidl. prof. håndboldspiller Mia greb
Vi skærer den lækre bryllupskage, som Mai-Britt havde lavet og pyntet med de smukkeste sukker pæoner
Vi skærer den lækre bryllupskage, som Mai-Britt havde lavet og pyntet med de smukkeste sukker pæoner
Her danser vi brudevalsen - det var rørende - og kort efter blev Steens sokker klippet;-)
Vi dansede brudevalsen – det var rørende – og kort efter blev Steens sokker klippet;-)

 

 

Et digt om vores kærlighed

Min negle, som nu er helt klar til brylluppet
Min negle, som nu er helt klar til brylluppet

Forleden var Steen og jeg til 50 års fødselsdag hos en fælles veninde. Her mødte vi Lise Jørgensen, som nu har skrevet et digt til os, som jeg hermed rørt og glad deler

 

Til Pouline og Steen

 

Og der er I så

mens festen rusker

i fødselaren og de råbende gæster.

I

de lykkelige forlovede

I

de snart gifte.

Dig Pouline med dit skælmske smil

og din åbenlysende omsorg

og der

ved din side

din Steen

som jeg har hørt så meget om

som jeg har læst så meget om,

og billeder har der været,

hvor I har smilet og spist og set

set hinanden

fortalt

fortalt alt

eller sådan cirka i den omegn

 

Jeg har tænkt mit.

Indrømmet.

En moderne kærlighedshistorie

af højeste karat

i vores alder

i vores tid

er det muligt

at den bare sådan

ud af ingenting

eller ud af al ting

dukker op

slår sig ned,

griber fat,

kan det ske?

 

Mens jeg glor efter svar

bliver musikken skruet op

en griner en tale

fødselaren synger med

gennem larmen

præsenterer du mig

Pouline

for din kærlighedskomet

Steen

han rækker hånden frem

siger hej

og der ser jeg

det

som ikke kan læses

fotograferes

det

som kun kan vibreres

registreres

i levende live:

Jer!

 

Da jeg forlader festen

bevæger mig ud i natten

på gyngende cocktailben

forstår jeg

at det er sandt,

at en stor kærlighedsfortælling

af den helt ømme slags

er faldet ned

her i nærheden et sted

brudt ud

i et vanvittigt lysende match:

Dig Pouline.

Og dig Steen.

 

I to sammen

I brager af liv,

Åbenlyst for enhver

at der er så meget

af det hele

hos jer

så meget

at I kan

folde jer ud

som en vej

som en rejse

en tusindrejsevej

fra nu af

og i al evighed

hver dag

suget sammen

i noget

der aldrig tager ende

 

 

En tur i Tårnet

Fra et hjørne af den nye restaurant Tårnet på toppen er Christiansborg
Fra et hjørne af den nye restaurant Tårnet på toppen er Christiansborg

Her til aften har vi spist middag på den nye restaurant på toppen af Christiansborg, som hedder Tårnet. Steen og jeg nød en skøn tre retters menu med vine til, og det var så lækkert. Lokaliteterne var også en fornøjelse, idet man kan komme helt op i tårnet og ud og gå rundt og se København oven fra og ud over hele byen og helt til Sverige.
Selve tårnet har åbenbart været pulterkammer indtil for et par år siden, hvor Mogens Lykketoft så besluttede, at de gamle gispskulpturer, der stod på lager, måtte vige pladsen for kulinariske udfoldelser. Det står Rasmus Bo Bojesen og hans folk for, og han gør det sublimt.
De skønne rammer og den lækre mad inspirerede både Steen og mig til at tale om vores kærlighed og noget af det, vi har oplevet det sidste års tid. Før vi vidste det, blev vores samtale til inspiration for vores taler til brylluppet. Så indimellem bidderne begyndte vi at gribe pennen eller mobilen og skrive stikord.
Vi delte noget af vores inspiration med hinanden, og jeg fortalte, at jeg havde fået en rigtig god ide til den tale, jeg vil holde til ham på dagen. Han smilede og nævnte, at han havde flere ideer til, hvordan han ville tale om os og det fælles.
Jeg tænker, at min tale mere vil være en tale til og om ham. Jeg vil nemlig gerne dele, hvordan jeg synes, vi bliver vores bedste selv sammen med hinanden, og hvorfor jeg føler, jeg netop kan det med ham.
Jeg vil også gerne dele nogle af hans stærke sider med andre, fordi et par af dem har overrasket mig. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvordan har har fået så stor en indsigt i hvorfor mennesker handler, som de gør, men det har han.
Den indsigt brugte han for nylig til at hjælpe mig med at finde den rette afslutning på min roman ”Spor af længsel.” Jeg havde skrevet manuskriptet til historien over en årrække, og da jeg så for et par år siden tog fat i historien for at gøre den færdig, hyrede jeg en redaktør til at analysere manuskriptet. Hun skrev en del ting, jeg var enig i, og så skrev hun en ting, som jeg også var enig i, men som jeg ikke kunne knække. Hun skrev, at slutningen i manus ikke passede til tonen i resten af bogen. Slutningen var for voldsom på en forkert måde.
Jeg skrev og skrev og reviderede manus, men slutningen blev ved med at undslippe min skaberkraft som et dyr, man hele tiden er lige ved at fange, men hvor det undslipper hver gang.
Steen så at jeg nærmest sad og rev håret ud af hovedet på mig selv, så han tilbød sin hjælp.
Ok, sagde jeg, så vær sød at sætte dig ned.
Det gjorde han og så gik jeg i gang med at fortælle hvori mit dilemma bestod. Vi diskuterede frem og tilbage, han kom med forslag, vi diskuterede dem, jeg kom med forslag, vi diskuterede dem, og lige pludselig landede et af hans input midt i min kreative åre, og jeg røg lige i tasterne og i løbet af et par timer var bogen færdig.
Han udviste en dyb indsigt i menneskesindets kringelkroge. Og det er noget af det, jeg vil tale om, når jeg skal holde tale.
Men sig det ikke til ham, for det skal jo gerne være en overraskelse, hvad sådan en tale indeholder;-)

Du kan se nogle rigtig flottes fotos fra restauranten her.

En feminist i brudekjole?

Brudekjoler
Brudekjoler

Er du sikker på du vil være hvid brud? Har flere spurgt mig. De har spurgt med sådan en tøven i stemmen, som om de er i tvivl, om det er ok at spørge mig. Når jeg så spørger, hvad de mener, siger de, jamen du er jo feminist og sådan, så kan man så være hvid brud?
Ja, det kan jeg, er mit svar. Jeg er så bare en romantisk feminist.
Jamen er det muligt, spørger de?
Det er lige så muligt som at være en klog feminist eller en mindre klog feminist.
Eller en forfængelig feminist eller en feminist, som ikke går op i sit udseende.
Man kan også godt være en misundelig feminist og en generøs feminist.
Og man kan være en meget feminin feminist eller en mere maskulin feminist.
En feminist synes, at mænd og kvinder skal have lige rettigheder. Punktum.
Da feminismen fik vind i sejlene i 1960’erne var de kvinder, som gik forrest, kvinder som brød med alt det klassisk kvindelige. De smed bh’en, de lod håret gro vildt, de nægtede at være reduceret til sexobjekter. Og der var brug for at tale med så store bogstaver dengang.
Men det betyder ikke, at feminister i dag går uden BH og med udslået hår. Vi nægter stadig at være reduceret til et sexobjekt, men vi kan godt gå ind og ud af begæret, hvor man som kvinde skiftevis er genstand for mandens begær, og gør ham til genstand for ens eget.
Både mænd og kvinder kan være feminister. Det handler om, hvorvidt man mener, at mænd og kvinder skal have lige rettigheder. Og så handler det om at være med til at gøre opmærksom på, hvor det ikke er tilfældet i dag.
Det er en større opgave, for selvom vi er kommet langt på nogle punkter, er der stadig områder, hvor der ikke hersker lighed. Jeg vil gerne understrege at lige muligheder ikke er det samme om ensartethed.
En af udfordringerne når vi skal gør op med ulighederne handler at gøre op med nogle af de dybe prægninger, der ligger i både mænd og kvinder. Senest har man i USA fundet ud af noget interessant om storme. Man har fundet ud af, at både mænd og kvinder undervurderer en storms styrke, når stormen har en pigenavn. Det betyder at folk ikke beskytter sig selv og deres huse lige så godt, som når stormen har et drengenavn.
Jeg får lyst til at sætte fokus på, hvilke andre steder i samfundet denne opfattelse ligger til grund for vores disponeringer. Er det denne respekt for mandekønnet, der får redaktionschefer til  overvejende at bruge mandlige kilder i medierne? Er det derfor konferencearrangører især booker mandlige oplægsholdere? Og betyder det at kvinder skal opføre sig som mænd for at få respekt? Er det acceptabelt? Hvad nu hvis det var omvendt, så mænd skulle opføre sig som kvinder for at få respekt? Det lyder ikke rigtig rimeligt, gør det vel?
Så summarsummarum, man bliver ikke mindre feminist af at tage en hvid brudekjole på. Man bliver mindre feminist af at acceptere, at andre mennesker og de etablerede normer skal regulere, hvordan man klæder sig eller opfører sig. Frihed, lighed og respekt er nøgleordene for mig og feminisme:

  • Frihed til at klæde mig som jeg vil,
  • lighed i mulighederne for at udfolde mine talenter, og
  • respekt for mig og mine udtryk, som naturligvis skal fungere med respekt for andre.

Så når jeg skal giftes, vil jeg blive gift som en feminin feminist i brudekjole, hvor jeg fylder traditionerne uden at være slave af dem. Jeg tager det, jeg synes passer til mig og os og nyder det smukke i ritualerne, mens jeg nynner frihed, lighed og respekt.

 

Og så besvimede bruden

2013-05-31 10.47.29
Vi har fået fat i en wedding planner, som de siger i udlandet, og det er fantastisk. Hun hedder Pia, og hun vil stå for afviklingen af det hele, så når hun kommer lørdag formiddag på den store dag, skal min kæreste og jeg slippe kontrollen, og så tager hun og hendes assistent over. Jeg glæder mig til, det bliver den lørdag formiddag;-)
Hun var nervøs for at jeg ville have problemer med at give slip og forsikrede mig om, at hun har års erfaring i det her, og jeg skulle ikke bekymre mig. Jeg sagde, at hun heller ikke behøvede at bekymre sig, for jeg skulle nok give slip. Om min kæreste Steen så kan slippe, når vi kommer til den lørdag, er et andet spørgsmål. Han har nemlig betydelig mere styr på vores køkken, madvarer og logistik, end jeg har.
Hun spurgte også, hvilket slags bryllup, vi gerne vil have. Vi fortalte, at vi gerne vil have et nærværende, uhøjtideligt og dejligt bryllup, hvor tingene ikke kører op i en spids. Det glæder hun sig til at få til at ske. Hun spurgte også til vores ambitioner i det hele taget. Vi fortalte, at vi hverken er til guldkaret, limousine eller et udstyrsstykke, hvor udtrykket larmer højere end det indtryk, vi gerne vil have vores bryllup skal sætte hos deltagerne.
Pia fortalte om et bryllup, hun havde stået for at arrangere for et ungt par. Især bruden i parret gik meget op i at brylluppet skulle være helt perfekt. Hun mistede sågar appetitten i dagene op til brylluppet. Så oprandt den store dag. Det gik fint i kirken, og de kom hjem og gik til bords. Men midt under forretten kastede hun op og besvimede. Resten af sit bryllup tilbragte hun i sengen.
Sådan et bryllup skal vi ikke have! sagde Steen.
Jeg er helt enig. Samtidig mærkede jeg, at det at arrangere et bryllup er en lang beslutningsmølle omkring, hvad man synes passer til en selv, til partneren, til os begge to sammen, til det indtryk vi gerne vil gøre, til de signaler, vi gerne vil sende, og til de venner og familie, som vi gerne give en skøn fest.
Jeg er glad for, at jeg først bliver gift nu. Og jeg ved, at jeg har fravalgt et kirkebryllup tidligere, fordi jeg netop ikke syntes, jeg formåede at træffe alle disse signalbeslutninger og være rimeligt sikker på at jeg ville være tilfreds med dem senere.
Jeg så på min kæreste, som vi sad der i haven, og mærkede, at der er plads til at træffe de forkerte beslutninger og sende vildfarne signaler. Har du erfaring med at have truffet de rette eller netop ikke de rette signaler til dit bryllup? For så hører jeg gerne om dine erfaringer. Jeg er især interesseret i at høre, om der var noget i forbindelse med dit bryllup, som overraskede dig.

 

Hvorfor netop ham?

På cafe Foto: Steen Larsen
På cafe
Foto: Steen Larsen

Hvorfor er det netop ham, du er faldet for? er der flere som har spurgt. Og de har slet ikke mødt ham, når de spørger. De kan mærke en stor forandring i mig, for jeg er så glad og rolig på en ny måde. De siger, jeg har overskud og smiler og virker, som om verden ligger for mine fødder. Og det er ikke helt vanligt at tænke sådan, når man er 52 år gammel. Mine venner glæder sig på mine vegne. Det gør jeg også.
Og så prøver jeg at forklare dem, hvorfor det netop er ham, jeg er faldet for. Jeg fortæller om hans tilgang til livet som er ukompliceret. Han har et godt humør, samtidig med at han ikke er bange for at sige sine mening. Han har et højt selvværd, og derfor tager han ikke særlig meget personligt. Samtidig er han følsom nok til, at han kan tage det, der er brug for, personligt.
Jeg fortæller også, at da jeg mødte ham på en cafe i Lyngby til det, der skulle være en snak som opfølgning på en Facebook debat, vi havde haft, ja, så gav jeg ham et knus til goddag og jeg tænkte, at han så meget ældre ud end på sit Facebook billede, men samtidig mærkede jeg, at  ah, det er her jeg skal være i hans favn.
Følelsen overrumlede mig, for jeg havde været på ni andre dates de sidste fire måneder og endnu ikke følt sådan. Samtidig kender jeg mig selv og ved, at jeg er nem at begejstre, så jeg gemte følelsen i mig og satte mig overfor ham på cafeen. Vi talte sammen, og fortsatte diskussionen af Blachman og hans tåbelige program med nøgne kvinder, som var dét vores diskussion på Fb havde handlet om. Vi var ikke enige, og det var dejligt at mærke, at han fint kunne rumme, vi ikke var enige. Han argumenterede for sine synspunkter og lyttede til mine. Og vi blev begge klogere. Vi talte også om vores kærlighedsliv og fortalte ærligt og åbent, hvor vi stod.
Jeg nød vores samvær, fordi jeg mærkede, at han var fuldt og helt til stede sammen med mig netop dér på cafeen. En del mænd, jeg har mødt i terapi eller til foredrag kæmper med, at de er bange for at engagere sig. De kan fx ikke lide at diskutere med deres kæreste. Eller rettere, de har det dobbelt med det, for de ønsker ikke, at kæresten skal blive sur. Sagen er bare, at når han ikke engagerer sig og giver udtryk for sine holdninger, føler hun ikke rigtigt, at hun kan mærke ham. Og dermed blegner han for hende. For at en kvinde skal føle en mand er maskulin og noget andet end hende selv, skal hun kunne mærke ham. Hun skal vide, hvor hans grænser går, og hvad han synes om tingene. Så kan hun være enig eller uenig, og det er fint. Det er ikke fint, hvis han mest er sådan uengageret til stede.
Jeg kunne i den grad mærke, hvad Steen syntes om tingene. Og min tiltrækning for ham voksede. Men han fortalte, at han ikke rigtigt var ledig på markedet. Jeg sagde nå, det var da ærgerligt for jeg kan mærke, at du ikke er bange for mig.
Han så på mig, kikkede forundret og spurgte, hvorfor skulle jeg være bange for dig?
Det skal du heller ikke, men det er der nogen mænd, der har været.
Han smilede til mig og tog min hånd og klemte den blidt.
En time senere gik vi ned til søen et kvarters gang der fra og satte os på en bænk og kyssede. Vi begyndte at mødes hen over ugerne derefter, og jeg kunne mærke ham som en mand, der ved hvor han står, men samtidig også gerne vil bevæges i andre retninger, hvis det giver mening. Så vidste jeg med mig selv, at dette havde mere end affærepotentiale.

 

Rådhus, kirke eller humanistisk ceremoni?

Foto: Steen Larsen
Foto: Steen Larsen

Når man har besluttet, at man gerne vil giftes, er der en lang række beslutninger, som man skal træffe. Den første beslutning er, hvor og hvordan man gerne vil giftes. For os var der tre valgmuligheder:

  • På rådhuset
  • I kirken
  • Et humanistisk bryllup

Jeg har været gift en gang før, og det foregik på rådhuset. Det var smukt, men selve ceremonien var så kort, at det ikke rigtigt gik op for mig, at jeg var gift, før vi var ude igen. Og så holdt det ægteskab jo ligesom ikke, så denne gang ville jeg noget andet.
Jeg er medlem af folkekirken og anledningskristen. Det vil sige, at jeg godt kan lide at gå i kirke til jul og påske, konfirmation, bryllupper og begravelse. Jeg kan lide at høre orglet bruse, kirkesangerne synge for, og jeg kan lide at følge præsten i de faste ritualer. Samtidig er jeg opmærksom på, at der er gjort meget ondt med biblen i den ene hånd og sværdet i den anden. Jeg har også en kritisk holdning til kristendommen, når det handler om seksualitet og begær, fordi kristendommen har sat så dybe spor af skyld og skam i mange mennesker. Så dybe, at selv mange moderne mennesker i 2014 kæmper med skam og skyld omkring deres egen seksualitet. De kvindebilleder kristendomen opererer med, hvor man kun kan få lov at identificere sig med en blid, jomfruelig Maria, mens den sensuelle, selvstændige Maria Magdalene er forvist til skøgens foragtelige position. Så man kan vist roligt sige, at jeg har et dobbelt forhold til kristendommen.
Min tilkommende Steen er ikke kristen, og han er heller ikke medlem af folkekirken.  Han betegner gerne sig selv som tredje generations ateist. Så jeg tænkte, at det nok ville være bedst med et humanistisk bryllup. Det er sådan en ureligiøs ceremoni, hvor man selv kan bestemme, hvad der skal foregå. Man kan bygge en rosenport i haven, man kan holde det på en strand, eller man kan lave en lille intim ceremoni i en park. Jeg tænkte, at det måtte kunne opfylde vores behov. Samtidig mærkede jeg også, at den ceremoni og den seriøsitet, som en kirke tilbyder, tiltrak mig.
Det tog mig nogle uger at komme frem til denne beslutning. Så følte jeg mig klar til at tale med Steen om det. Vi lavede en kop og satte os i stuen sammen.
Nå, vi skal jo også til at beslutte, hvordan vi skal giftes, sagde jeg og så på ham.
Det er op til dig, skat.
Okay, men jeg er altså stadig i tvivl.
Om hvad?
Jeg veksler mellem kirken og det humanistiske bryllup.
Okay, sagde han.
Hvad vil du gerne? spurgte jeg.
Jamen det er op til dig, sagde han.
Har du ikke nogen præferencer?
Så hvad ville du vælge?
Jeg tror, du vil blive gladest på langt sigt for at blive gift i en kirke, sagde han.
Vil du også det? spurgte jeg og smilede til ham.
Jeg kan godt lide, at vi dermed giver et solidt signal til andre om at vi to er gift, sagde han.
Jeg så på ham og mærkede, at jeg blev rørt over, at han gerne ville sende et solidt signal til andre.
Jamen er du sikker på at du vil giftes i en kirke? Spurgte jeg.
Ja, jeg synes, der er format over det. Jeg synes også, at det matcher den kærlighed, som vi oplever sammen bedst.
Hvorfor det? spurgte jeg for at få ham til at tale mere om vores kærlighed.
Det vi har sammen er det største, der er sket i mit liv.
Også i mit, skat, sagde jeg og blev helt rørt.
Jeg smilede og så på ham.
Han kyssede mig.
Og hvis det fordrer, at jeg bliver døbt, så gør jeg det for dig min elskede, sagde han.
Jeg kyssede ham og mærkede, at jeg begyndte at glæde mig.
Og så er jeg altså heller ikke til sådan et hjemmestrikket gøglerbryllup, sagde han og grinede til mig.
Jeg kan nu godt lide at folk prøver at definere andre ceremonier end de vedtagne.
Ja, ja, men vores kærlighed er så stor og så speciel, at jeg synes, kirken passer til at rumme det. Ja, den føles måske endda for lille!
Jeg smilede til ham, kikkede ned i kaffekoppen og tømte den men en dyb glæde bredte sig i min krop.

På frierfødder

Sådan var buketten

I dag er der en måned til vores bryllup. Jeg har besluttet at blogge om forberedelserne til brylluppet af flere grunde: Dels har rigtig mange udtrykt ønske om at høre om vores bryllupsforberedelser. Der er også en del, som gerne vil høre, hvordan jeg er kommet fra at have tre mænd til nu kun at have en mand. Jeg vil også gerne blogge for at sprede kærlighed og glæde, og dele nogle af de mange tanker og følelser, som sådan en kærlighedsfest vækker. Du kan følge forberedelserne ved at tilmelde dig i Abonnement feltet på forsiden. Og input til processen og nogle af de mange valg, man skal træffe, er meget velkomne!

Det hele begyndte den 31. Januar 2014.

Om eftermiddagen var jeg til en reception i indre by, og da han havde sagt, at han ville lave lasagne til mig og datteren Clara, og vi så skulle se X-factor sammen om aftenen, ja så prioriterede jeg ikke rigtigt at være hjemme til tiden;-)

Jeg sendte en sms til ham, sådan lidt før jeg skulle være hjemme. Han svarede tilbage, at lasagnen var droppet, men nu var der noget i ovnen, der ikke kunne vente, så jeg skulle tage en taxa hjem. Jeg gik på gaden og prajede alt, hvad der kørte forbi. Linje to standsede, så den tog jeg ind til Hovedbanegården. Der faldt jeg over en bakke pomfritter, og da jeg havde fået flere glas af det ene og det andet, trængte min krop til noget. Jeg spiste en bakke på vej hjem i s-toget og mindedes hvordan jeg som ung gjorde det samme på vej hjem fra fest.

Da jeg trådte ind i vores hus, så jeg min kæreste Steen stå i det stiveste puds: hvid strøget skjorte, sort jakke, sorte bukser og sorte lædersko.
Får vi gæster, spurgte jeg og blev lidt flov over, at vigtig information var undsluppet min tilduggede receptionshjerne.
Nej, sagde han og rakte mig en Gin og tonic. Jeg tog en stor slurk, mens jeg i hast trak en kjole over hovedet, tog hæle på og spurgte, hvor Clara var henne.
Hun er ude, sagde han.
Jamen hvor ude?
Der er styr på det.
Okay, sagde jeg, er du sikker?
Ja, ja.
Jeg prøvede igen og fik samme svar: Det er der styr på. Så jeg måtte slå mig til tåls.
Han pegede bare på spisestuen, hvor der var fint dækket op til to. Jeg gik rundt om bordet og fik øje på en smuk blomsterbuket, som lå på min stol.
Jamen har vi månedsdag, spurgte jeg og følte igen, at noget undslap min opmærksomhed.
Han rystede på hovedet og sagde skål.
Vi skålede.
Jeg satte buketten i en vase, som jeg satte på køkkenbordet.
Vil du ikke sætte den ind på bordet, sagde han, så jeg flyttede den ind på det veldækkede bord og tømte min drink.
Vær så god at tage plads, sagde han og vi satte os.
Han serverede en lækker fiskeanretning med to slags fisk på salat og hans lækre hjemmebagte brød til.
Han så på mig, og jeg mærkede en særlig stemning i luften. Jeg fortalte ham om receptionen og hvorfor jeg var blevet lidt længere, og hvem jeg havde mødt, og hvad de havde sagt, og jeg tog en bid af maden og en slurk af vinen. Han svarede med enstavelsesord, syntes jeg.
Ok, han er nok sur over, at jeg kom for sent hjem, tænkte jeg. Og så underholdt jeg med flere interessante detaljer for at fordrive den trykkede stemning.
Da vi var færdige med forretten, uden det var lykkedes mig at stable en konversation på benene, rejste han sig, og jeg ville gå ud i køkkenet og hjælpe ham.
Bliv bare siddende, sagde han, så det gjorde jeg.
Jeg sad og tænkte på, hvor forandret mit liv var blevet, efter jeg havde mødt ham. I en del år havde jeg haft flere kærester på samme tid. Tre for at være helt nøjagtig: En til at snakke med, en til at elske med og en til at hjælpe med det praktiske. Det havde været en blandet fornøjelse. Nogle perioder fungerede det helt fint, andre perioder var der udfordringer. Jeg havde lært at mænd yder mere, når der er konkurrence;-). Og det var der jo, for de fleste af de mænd, jeg gik ud med, ville gerne ind i soveværelset. Og nogle gange skete der også et overlap, så ham der skulle hjælpe med det praktiske også blev min elsker. Så måtte elskeren ud. Eller også gik han selv.
Jeg brugte mest modellen til at finde ud af, hvad der er vigtigt for mig i et forhold.
Da jeg mødte Steen, mærkede jeg hurtigt at det var mere end en affære. Når vi er sammen kan vi noget af det, der er vigtigt for mig. Vi kan snakke rigtig godt sammen og sparre på hinandens projekter, vi laver praktiske ting sammen i hjemmet, og vi elsker himmelsk, så for mig er han en tre-i-ener.
Som jeg sad der ved spisebordet og hørte ham rumstere i køkkenet, mærkede jeg en stor kærlighed til ham, og jeg blev fyldt af fortrydelse over at være kommet for sent hjem.
Nå, mine tanker blev afbrudt, fordi han serverede helstegt andebryst og hjemmelavede  sødkartoffel fritter. Det var himmelsk. Og jeg ærgrede mig over, at jeg havde tanket op med lavkvalitets fritter på Hovedbanegården.
Jeg spurgte til hans dag, og han fortalte lidt. Så spiste vi lidt mere, og han spurgte også til receptionen, så jeg fortalte mere og smilede til ham.
Du spiser ikke så meget, sagde han og så på mig.
Nej altså, du ved, jeg fik sådan set lidt på vejen, og det skulle jeg jo ikke have gjort, men jeg troede bare, det var lasagnen der ventede mig. Og det er ikke fordi den ikke er super lækker, det var bare fordi…
Han så på mig og rejste sig.
Jeg så på ham.
Han kom over til mig.
Han kyssede mig.
Så knælede han og rakte ud efter min hånd og sagde Vil du gifte dig med mig?
Ih altså svarede jeg helt befippet.
Han så på mig.
Jeg så på ham.
Så smilede jeg og sagde ja, det vil jeg!
Han kyssede mig igen, og vi krammede.
Så forstår jeg det bedre, udbrød jeg, for nu forstod jeg det. Jeg forstod så ikke, at jeg havde været så blind og ikke lagt to og to sammen.
Jeg skal lige sende en sms, sagde han og sms’ede.
Okay, sagde jeg og lød nok lidt spørgende.
Det er til Clara.
Okay, hvad skriver du?
It’s a wrap.
Det forstår hun ikke.
10 sekunder senere kom der en sms tilbage fra hende, hvor hun skrev TILLYKKE!
Han fortalte mig at de de to havde planlagt denne aften allerede en uge tidligere.
Jeg smilede til ham.
Jeg tror vi dropper desserten, sagde han, og rakte ud efter min hånd. Jeg tog den, og vi rejste os, men til min overraskelse gik han ud på badeværelset.
Jeg fulgte efter og så at han havde fyldt badekarret med skumbad, tændt stearinlys, og der stod en flaske champagne på køl og to glas. Så var vi forlovet!