Tag Archives: kvinde

Om queer og begær

Kære Anders Haarh Rasmussen.

Mange tak for en interessant klumme om hvordan det kan opleves for en mand at have kjole på http://www.information.dk/301781. Og tillykke med at have gjort dig dine egne queer erfaringer – du tilhører dermed en gruppe, der vokser.

Flere og flere oplever, at de har sider i sig, som de får lyst til at udforske. Det kan være kvinden, der i en alder af 45 begynder at opleve så intense orgasmer, at hun overrasket men målrettet skifter fokus fra familien til sin egen krop og indsatsen for at få flere orgasmer med enhver mand og kvinde, der vil; eller manden der efter mange års tro tjeneste på højt niveau i staten mærker en dragende vellyst, når han iklæder sig kjole, paryk og høje hæle og bevæger sig rundt i byen klædt netop sådan; eller manden der har to kvinder, som også elsker hinanden. Eller skulle jeg beskrive det som de to kvinder, der elsker hinanden og elsker den samme mand, som elsker dem begge.

Forskelligheder hyldes, der leges med skift i eget køn og med andre.  For nogle er bruddet med normativiteten en aktiv del af begæret, for andre er det følelsen af at tilhøre en subkultur eller noget helt tredje, der tænder kraften. At være queer er at leve sin seksualitet som den opleves.

Det er interessant hvordan du i din stræben efter Jyliii’s opmærksomhed indtræder i en kvindekønnet ramme og så oplever, at kjolen påvirker din måde at være på, det du siger, og hvor meget du siger. Dermed ændres forførelsens sprog og det undrer mig ikke, at du den aften gik alene hjem. Der er så begrænset adgang for mænd til at få konkrete erfaringer med kvindekønnets livsvilkår, at en effektiv forførelse første gang er for sjælden til at være sandsynlig.

Jeg spiste for nylig middag med en kær ven, der elsker at klæde sig i dametøj. Stolte gik vi arm i arm ned ad Strøget og mødte nysgerrige blikke, spørgende blikke, flirtende blikke og et fordømmende blik har der da nok også været, men jeg hæftede mig ikke ved det. At opleve den frihed og glæde som boblede ud af ham/hende hele aftenen var fantastisk. Vi blev høje begge to, fordi det muliges rum åbnede sig på flere planer. Vi talte om emner, vi ikke før har vendt, vi flirtede som vi ikke før har flirtet, det var som om en tredje var til stede, hvilket jo også var tilfældet. Han oplevede ikke at kjolen begrænsede. Det oplevede jeg heller ikke;)

Der skal også lyde en stor tak til vores kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen for hans indsat med at lovliggøre homovielser i kirken. Den sejr og måske det faktum at man er forfatter til børnebøger, betød at det franske nyhedsbureau AFP antog, at Manu Sareen måtte være en kvinde:

»Den danske ligestillingsminister, Manu Sareen, som tog initiativ til torsdagens lovændring, sagde, at hun var begejstret for vedtagelsen. Dette betyder lighed mellem par af samme køn og par af forskellige køn. Det er et stort skridt fremad,« sagde hun til pressen efter afstemningen, står der i nyhedstelegrammet fra AFP. Manu Sareen reagerede på den måde en moderne maskulin mand vil reagere. Han tweetede glad: »Min lille, indre pige er blevet afsløret :-),«

Så queer på den sjove måde. Queer teorien er interessant fordi den åbner op for er at udbrede vores oplevelse af køn, også vores eget. Når vi åbner forståelsen af os selv øger vi også accepten af forskelligheder, og i hvordan vi hver især udlever vores drifter over et livsforløb. Tak til dig Anders for at dele og hermed opfordring til at vi deler mange flere erfaringer om, hvordan det foregår.

Dagens ord: Båsserøve.

Der i dag en rigtig interessant kommentar i Information som følger godt op på mit sidste blogindlæg om kvinderoller på film og tv de sidste 50 år.

Først en definition til dem, der ikke lige har ordet normativitet på rygraden. Det normative betyder jf. den store danske følgende: ”et normativt udsagn, udsagn, der udtrykker en handlingsforskrift eller en værdivurdering. Fx er udsagnet “Morten bør hjælpe Monica” normativt, idet det foreskriver en handling, der bør udføres, i modsætning til det deskriptive udsagn “Morten hjælper Monica”, der alene angiver, hvorledes noget faktisk forholder sig.”

I mit blogindlæg om kvinderolle taler jeg netop om den værdivurdering der ligger i filmene, når kvinders selvstændighed og initiativkraft straffes. Og der er en lige linje fra dette til Bitterfissen Bethany og kampen mellem de blå og de røde feminister: i hvilket blik er man kvinde?

De røde feminister stræber i store træk efter at være til stede som kvinde i sig selv lige meget om mænd tænder på ens krop; De blå kræver ret til at være kvinde i lyset af det maskuline begær af ens krop.

Der er mange nuancer og lag, hvor disse forskelle manifesterer sig, og medierne spejler forskellige sider af disse lag, og sætter hele tiden adfærd i bås. Hvilket bringer mig tilbage til kommentaren i Information i dag. Som Katrine H. Yde skriver, er damebladene et af de steder, hvor heteronormativiteten spejles. Sladderbladene er et andet sted, og de  fungerer oven i købet som et offentligst skafot. Senest så vi det, da kulturminister Uffe Elbæk var i Cirkus og blev konfronteret med sin homoseksualitet  af en journalist fra Se og Hør. En undskyldning fulgte, men det ændrer ikke på grundsynet i sladderblade: Man skal holde sig inden for reglerne af den heteroseksuelle monogami og ethvert trin udenfor stregerne af denne straffes med offentlig spe og skam.

De store aviser prøver at hæve sig over dette spejl ved så vidt muligt at ignorere emner, der har med seksualitet at gøre. Nogle har indimellem en ironisk kommentar = Politiken, Berlingske har udliciteret det til online blogs med Anne Sophia Hermansen som frontfigur. Jyllandsposten læser jeg ikke tit nok til at kunne inddrage i denne hurtige analyse. Og Information har med jævne mellemrum artikler om seksualiteten, som er så fyldt med fremmedord og intellektuelle referencer, at det kræver sin kvinde at huske på det handler om sex.

Vores samfund er baseret på en heteronormativitet, som insisterer på, at man er kvinde i lyset af det maskuline begær, og når Medina kysser piger, leger hun med begæret. Det kan stadig foregå indenfor en kultur baseret på det maskuline begær, hvor to kvinder, der kysser, er sexet, mens to mænd der kysser, stadig er en uacceptabel provokation. Som der også står i kommentaren om end indirekte, hvor Katrine H. Yde længes efter den dag Nik og Jay vil gramse på hinanden. Det gør jeg også.

Og så i øvrigt tak for dagens ord. Båsserøve. I love it!

 

Det romantiske fængsel I

Jeg er ved at lave research til spillefilmen over min roman ”En kvinde tre mænd” og det vil jeg fremover blogge om. Det vil handle om sex, samliv og kærlighed på både det private og det samfundsmæssige plan. I min research taler jeg med rigtig mange mennesker om deres sex-, sam- og kærlighedsliv, fordi jeg gerne vil forankre filmen midt i kærligheden som den leves lige nu. Tilmeld dig, hvis du vil følge med.

Først lidt om mig og mit udgangspunkt for at arbejde med dette område: Jeg skrev min roman ”En kvinde tre mænd”, fordi jeg følte mine (kvindelige) bidrag til samfundet og privatlivet blev udnyttet. Samfundet har brug for at jeg arbejder gratis som samlende serviceorgan for familien, for så trives manden og kan arbejde og øge landets BNP. Min mand og barn havde brug for at jeg altid var der med støtte, opbakning og kærlighed. Sex blev det også forventet, at jeg lagde krop til, og det var det nemmeste at gøre, for så var min mand glad. Jeg havde en fornemmelse af, at hvis bare jeg gjorde som der blev forventet af mig, ville samfundet, min mand og mit barn en dag vende sig om og spørge, hvad jeg havde brug for. Det skete ikke.

Mine behov og jeg var fraværende bortset fra moderrollen med alle de dertil knyttede følelser. Den var der plads til.  Mine behov for øjeblikke af omsorgsfrihed, for karriereudvikling, for økonomisk rådgivning, for sex også på mine måder kom altid sidst. Jeg så mig omkring og iagttog alle de andre kvinder, som lever på samme måde og tænkte, at en velmenende kronik i Politiken ikke ville være nok til at få ændret på det.

Jeg besluttede at prøve at leve på en anden måde, hvor jeg satte mig i førersædet. Jeg begyndte med at definere, hvad jeg egentlig kunne bruge mænd til. Jeg lavede en liste og tænkte, at der nok ville komme 3-5 punkter på den, og så måtte jeg gøre op, om jeg kunne leve uden det. Nogle bliver provokeret af at jeg taler om mænd, som noget man kan bruge til noget. Jeg tingsliggør dem. Og ja, det er helt rigtigt. Med den analyse jeg havde lavet af mit liv jf. ovenfor, følte jeg, at der kun var plads til nogle sider af mig, og dermed følte jeg mig tingsliggjort. Så jeg vendte bøtten og gjorde manden til tingen. Som et forsøg for at se, om det kunne ændre på noget af det, jeg var stærkt utilfreds med.

Det interessante var, at der kom 26 punkter på min liste over hvad man kan bruge en mand til! Se her. Det overraskede mig. Og overbeviste mig om, at jeg ikke kan leve uden mænd. Behovet for nye måder at leve sammen på steg derefter, for jeg kunne heller ikke holde til at blive ved med at føle mig udnyttet, samtidig med at kulturen og mænd og kvinder omkring mig kaldte det kærlighed. Det romantiske fængsel er mere dækkende. Det udtryk har jeg fra programmet ”Chick Flicks” om kvinderoller på film siden 2. verdenskrig. Mere om det i morgen…

Hvad kan man bruge en mand til?

Jeg lavede for et par år siden en liste over, hvad man kan bruge en mand til, fordi jeg overvejede om jeg ikke bare kunne undvære mænd og klare mig alene. Det kunne jeg ikke, da listen viste sig at indeholde hele 26 ting, jeg kan bruge en mand til;)
Du kan også høre mere om det på bogradio.dk: http://bogradio.dk/2010-12-06-26-ting-man-kan-bruge-en-mand-til
Jeg kan bruge en mand til at
  1. tale med om mit arbejde
  2. grine sammen med
  3. elske godt med
  4. sørge for alle mine maskiner fungerer
  5. fortælle om Christian den 4., når jeg har brug for det
  6. diskutere politik med
  7. male køkkenet og resten af huset
  8. erindre om at det kan være bedøvende ligegyldigt, hvad andre tænker
  9. give mig massage fra top til tå
  10. kærlighed
  11. rejse verden rundt med
  12. eller bare en forlænget weekend i New York
  13. betale uden at dele regningen
  14. begære og blive begæret af
  15. kysse
  16. flirte med
  17. slå græsset
  18. spise lækker mad med
  19. give mig gode konkrete råd
  20. købe det ind, der står på huskesedlen
  21. gå i byggemarked og komme hjem med det rigtige
  22. grille død fisk og ko
  23. lege med
  24. tænke stort
  25. åbne glasset med syltetøj
  26. kæle med

Det feminiserede samfund?

Ifølge en nylig undersøgelse er mængden af vold, tyveri og hærværk det laveste i 40 år. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2010/11/12/224246.htm Som de sagde på radioen i går, så er det ikke længere cool at slå – det er da vist det, man kalder en rigtig god nyhed.

Det fik mig til at tænke på nogle af de markante ændringer, der er sket i samfundet i løbet af de sidste 40 år. Jeg synes, at vi i dag lever i et samfund, hvor mænd og kvinder kan forfølge flere og flere af deres drømme. Det har vi opnået ved at forlade nogle af de modeller og idealer, som man før hældede til og i stedet skaffe os nye ord og begreber til at beskrive, hvad der sker mellem mænd og kvinder.

Vi har lært, at mænds begær er visuelt drevet, mens kvinder i højere gad bliver tændt af åndfuld tale. Vi har erfaret, at nogle af de grundlæggende forskelle på mænd og kvinders kroppe har en stor betydning for, mænd og kvinders tilgang til livet. Kvinder har en krop, der ændrer sig hele livet igennem, ja hver måned gennemgår den en hormonel rutsjetur. Det gør kvinder til eksperter i forandring, og det øger kvinders behov for kontrol. Tænk hver morgen at vågne op og ikke vide, hvilket humør biologien i dag sætter en i. Mænds krop er stort set den samme fra de er 18 til de dør. Det giver mænd et stort talent for at skabe noget baseret på en række faste elementer og blive indenfor det. Det giver mænd en hang til holde fast i det eksisterende og instinktivt sige nej til forandring. Som man gør, når man ved, at når man vågner i morgen, føler man det samme, som man gør i dag.

I et par årtier har kvinder kæmpet med at finde frem til deres selvstændighed og hvordan de skal forvalte den og ikke mindst, hvordan man kan kombinere det med en mands selvstændighed. Det har ført til ændringer for mange mænd. Nogle er utilfredse med dette. Måske fordi de er vant til at vågne op til den samme verden de gik i seng til. Andre mænd oplever, at ændringerne giver dem mulighed for at udleve flere sider af sig selv. En mand kan dyrke sine talenter for være den gode dybe samtalepartner, eller være den omsorgsfulde mand, en nærværende far, eller at være den gode chef, der både kan vise medfølelse og skære igennem, når en ubehagelig beslutninger er nødvendig, eller en kombination af disse og flere andre. En mand kan man også vælge at lade vold være den dominerende faktor, men så vil han opleve, at kulturen har nul tolerance overfor ham.

Hvis det er det, man mener med at samfundet er blevet feminiseret, synes jeg det er en positiv udvikling. Så mangler vi bare at finde ud af hvordan vi bevarer de positive effekter af feminiseringen uden at sexlivet går fløjten, og det er en helt anden historie.