Tag Archives: kvindefrigørelse

Er den personlige frihed mulig?

Suzanne Brøgger er et levende ikon, som jeg har forholdt mig til igennem mange år. Mandag den 4.2 var jeg med til at fejre ikonets 40 års jubilæum for udgivelsen af hendes bog ”Fri os fra kærligheden”. Til et arrangement i den anledning på Den Sorte Diamant talte hun om stoltheden og glæden ved at være kvinde. Forfatteren fortalte, hvordan hun dengang havde ambitioner om at ændre samfundet ad erotisk vej. Der skulle fx oprettes et erotisk klimaministerium, et erotisk kulturministerium og så videre. Suzanne Brøgger fortsatte med at sige, at vi siden dengang har mistet fantasien til at forestille os, at samfundet kan være anderledes, end det er. Det synes jeg, hun har ret i. Dengang var de personlige ambitioner store og samfundsomvæltende, i dag er personlige ambitioner kun personlige. Ansvaret for at klare sig i samfundet er også blevet personligt. Selvom vilkårene for, hvordan man klarer sig er strukturelle.

Denne interesse for hvorfor verden er, som den er, og om vi kan forhandle om det på en anden måde, spurgte hun allerede tidligt i livet sig selv og andre om. Og det gør hun stadig. Det er jeg enig med hende i. Men jeg er ikke sikker på personer, som er i 20’erne i dag er enige. Spørger de sig selv og hinanden om, hvorfor verden er som den er, og om den kunne være anderledes?

Et andet interessant træk, som Suzanne Brøgger var frontløber for var, at hun i sine bøger viser, hvordan identiteten bliver til i et socialt rum. Siden har forfatter Karl-Ove Knausgård med Min Kamp i seks bind og andre forfattere udfyldt det rum med deres sociale identiteter. Vi respekterer dog stadig mere mænd, som fortæller om deres lille liv og intime betroelser, end vi respekterer kvinder, der gør det samme. Hvorfor er det sådan, kan man spørge med Suzanne Brøggers spørgelyst i mente?

Suzanne Brøgger var også tidligt på jagt efter svaret på, om friheden kan lade sig gøre. Og hun fortsatte med at jagte svaret i bøger og artikler. Fra scenen i mandags måtte hun konstatere, at frigørelsen nok ikke kan lade sig gøre. For når man gør op med et sæt regler og begrænsninger og skaber en ny situation, vil den, før man har set sig om, blive indhyllet i andre regler og begrænsninger.

Jeg oplever nok mere at der er sket en nuancering, så vi i dag er mindre naive omkring friheden. Dengang troede man total frihed var svaret, når man forsøgte at gøre op med snærende regler og bånd. Men svaret var, at man bruger friheden til at gøre op med det, man ikke ønsker og dernæst selv skaber de nye former, som man ønsker at lave under. Det er også det, vi er i gang med på kærlighedens område: at gøre op med de idealer og forestillinger, som vi ikke længere synes passer til vores måde at leve sammen på.

Forfatteren Josephine Klogart spurgte, om Suzanne ikke var meget træt af alle de kampe?
I generationen før hende var kvinderne forvirrede, forstyrrede og suicidale, svarede Suzanne. Og flere af dem begik rent faktisk selvmord. Suzanne oplevede, at hendes generation altid havde skullet kæmpe, men det var egentlig ikke det, der kunne trække tænder ud. Det, som det tog kræfter at vænne sig til, var latterliggørelsen. For at modstå den er det vigtigt at have en tyngde et andet sted end i det offentlige rum, forklarede hun.
Dette punkt gjorde mig trist at høre, for jeg oplever stadig at kvinder oftere end mænd bliver latterliggjort i det offentlige rum. Senest Statsminister Helle Thorning-Schmidt, der blev latterliggjort, fordi hun hilste på tv-stjernen fra Sex and the City Sarah Jessica Parker, eller de stadige mængder af nedgørende kommentarer til kvindelige politikeres påklædning. Jeg havde nok forventet, at vi var kommet lidt længere i at gøre plads til både de maskuline og de feminine værdier i samfundet.

Den svenske professor og feminist Ebba Witt-Brattström, der interviewede Suzanne Brøgger, opfordrede til, at vi skal fortsætte med at diskutere livet, kærligheden og politik på samme tid, som Suzanne hele tiden har gjort. Salen, der var fuld af velvillige mennesker, klappede. Det gør jeg også.

Ny roman om kvinders erotiske kapital

Klik for at læse romanen onlineKvinder er i fuld gang med at udnytte deres erotiske kapital til at skabe det liv, de drømmer om på alle planer. Denne kvindelighed anno 2010 betyder nye tider for mænd, børn og chefer. Og de traditionelle modeller som kernefamilien, den sociale arv, og rollen som offer bliver udfordret. Romanen ”En kvinde tre mænd” bevæger sig i dette krydsfelt.

I løbet af de sidste 30 år har kvindeligheden gennemgået en udvikling, der overordnet set falder i tre faser. Med kvinders udnyttelse af den erotiske kapital begynder en ny fjerde fase:

  1. Kvindefrigørelse, hvor kvinder med lilla bleer og løse bryster var mødre og delte erfaringer
  2. Yuppie tiden, hvor kvinder gjorde karriere og realiserede sig selv professionelt
  3. Sex & the City, hvor velhavende kvinder gjorde single- og sexlivet hot
  4. Kvinder med erotisk kapital, hvor kvinder bruger alle deres kompetencer til at skabe det liv, de ønsker

Den erotiske kapital er centrum i den nye kvindelighed. For når kvinder først har taget erotikken til sig, til glæde og fornøjelse for begge parter, fortsætter de med at lave om på en lang række andre områder i deres liv. De siger velbetalte jobs op for at blive selvstændige og leve af deres passion, de tilmelder sig striptease fitness holdet for at udvikle deres egen sensualitet, de tager selvværdskurser der kombineres med visualisering for at fokusere energien, de stiller konkrete krav til deres mænd, de køber æstetisk smukke dildoer, de dyrker sport, er velklædte og nyklippede, de er ansvarlige mødre, der tager hånd om deres børns trivsel i skolen ved at være tidtager i cykelløbet eller sidde i skolebestyrelsen.

Denne kvindelighed anno 2010 stiller krav til manden om at rumme en kvinde, der fylder mere, og som har helt konkrete forventninger til ham. Den traditionelle parforholdsmodel bliver også udfordret, hvor manden kan få et mere spændende og seksuelt tilfredsstillende forhold, hvis han formår at møde sin kvinde på nye måder. Chefen skal også give plads til kvinder, der vil ændre på regler og stive systemer, der ikke længere fungerer, for ellers forlader kvinderne arbejdspladsen. Veninder, der foretrækker at blive i offerrollen og dyrke selvmedlidenheden, får en chance eller to, men hvis de sidder fast i gamle mønstre, bliver deres selskab valgt fra. Børn vælges til over en bred kam, men også de oplever, at mor er anderledes, for hun stiller krav, og forventer børnene bidrager til at skabe et velfungerende hele.

Romanen ”En kvinde tre mænd” handler om den 42-årige hovedperson Elizabeth Trapgaard og hendes erfaringer med at forvalte sin erotiske kapital og kvindeligheden anno 2010. Den udkommer den 25.06.10.