Tag Archives: længsler

Længsel efter længsel

Jeg har inviteret fusionista  Else Togo til at gæsteblogge om længsler, fordi hun har læst min roman Spor af længsel, og rigtig godt kunne lide den. Hun er 70 år og  længes efter sine længsler. Hun efterlyser også bud på, hvordan andre tackler deres længsler:

Jeg er en helt almindelig pensionist, som lige er rundet de 70 år. Jeg kan ikke lide min nye titel. Den synes perspektivløs og levner ikke plads til håb og drømme. Den passer vel til alderen, men ikke til mit tankeliv, mine længsler og forestillinger om et godt postgraduate liv. Titlen får mig til at føle mig udenfor og bagud. Jeg er vel nærmest usynlig.

Med rank ryg udnævnte jeg derfor mig selv til Fusionista. Titlen skal ses som en fusion af mine mange levede liv med savn, håb, længsler og udfordringer. Jeg oprettede herefter min egen Fusionista-blog, og har siden fyldt den med ord uden alder tilsat et par spiseskefulde passion.

Min hverdag går med virtuelle connections, filosoferen, min blog og læsning. For nylig gav Pouline Middletons bog “Spor af Længsel” mig nogle lange tænksomme nætter. Jeg fandt ud af, at jeg længtes efter at længes. Mine ”gamle” opstemte forventninger til fremtiden var skrumpet ind, der var stilstand i harmonien i mit enkle, langsomme liv som hjemmefusionist.

Der er så meget, jeg savner i mit nye liv. .Savnet befinder sig i fortiden, hvor det er afsluttet. Jeg tænker, at det umuligt kan genopstå og give mig ny energi fremad mod nye længsler. Jeg tænkte og tænkte og mærkede efter, men vidste helt enkelt ikke, hvad jeg skal længes efter mere. Noget for mig personligt – men hvad – hvem?

Engang betød en krise og problemer blot nye muligheder med nye tiltag og et nyt mål. Det kunne tænde mig og gav succes i mit arbejdsliv. Nu kunne mindet kun give mig kortvarig tilfredshed, ellers var det ubrugeligt.

I min hverdag er radioen – især 24syv – min gode kollega. Pludselig spidsede jeg ører. Midt-40-årige piger talte om begrebet fuckability og at være fuckable. Det var selvfølgelig ment som en joke, jeg kunne høre, de havde humor. De ved jo godt, at tidens kvinder både rummer intellekt, karriere, familie og sex appeal. Langt over 40’erne, 50’erne osv. Eller ved de det?

I hvert fald gik det op for mig, at fuckableness-muligheden var lige præcis, hvad jeg savnede. Den længes jeg efter at få tilbage. Er vist vokset fra den, fra muligheden uden at lægge mærke til det. Den uartige nydelse ved at smage på ordet har jeg dog stadig.

Tænkte også, at evnen til ”fuck” havde man vel altid med sig. Lysten kunne svinge op og ned, men det er vist ikke aldersrelateret. Langt sværere er det at fastholde den gensidige fascination. Den falmer med alderen på ens cover, uanset at man intellektuelt fungerer som en yngre udgave af sig selv.

Min aktuelle længsel efter fordums “stråleglans” er egocentrisk min alder taget i betragtning. Alligevel føler jeg mig ensom og forladt uden det, jeg som yngre kaldte ”une fascination réciproque”. Dengang førte det naturligt til erotik, nydelse og livsenergi.

Jeg tog mod til mig og opsøgte en gammel kærlighed, kun for opleve afvisning. Mine værste forventninger blev indfriet. Der var ingen attrå i alder, den affødte ikke lyst. Det var smertefuldt at skrinlægge mine længsler om en ny hengivelse.

Jeg kigger mig over skulderen mod længslernes bagland. Spejder efter håbet og beder til, at ingen af dem svigter mig. Jeg har trods alt tiltro til, at længslen dukker op med nye forbindelser i min korte fremtid. – Og lige om lidt skal jeg skille mig af med mange års husliv for at finde et nyt lejet bosted. Vil øve mig på at længes efter det nye ukendte med dets muligheder, netop det, som jeg engang var så god til.

Jeg hører gerne fra dig om, hvad du tænker om tidens tab af seksualitet og udstråling. Kan du genkende noget af det tab, jeg beskriver? Eller har du fundet en måde at udleve dine længsler på? Del gerne dine tanker, erfaring og følelser her eller i en privat mail til mig, for jeg er seriøst nysgerrig efter at høre om voksne kvinders udfordringer og længsler. Og om mænds, for I er jo ligeså meget en del af dette, som vi kvinder er.

Ingen længsler – ingen fortid – ingen fremtid …..

Læs mere om Else Togo og følg hendes blogs her:  Fusionista.dk

 

 

 

Anmeldelse af Spor af længsler

Den 27.10.2014 blev følgende anmeldelse lagt op på bogbloggen www.bogsyn.dk:

“Det er i virkeligheden så enkelt, men det er så svært. At gå efter det, man længsel efter, bryde mønstret og vanen og følge hjertet og det, der er god energi i.
For hvad nu hvis valget er forkert.
Det er det jo aldrig, hvis man griber ud efter det, der trækker, og det er det, forfatteren med stor kløgt og stram, sproglig præcision formidler.
Bogen lægger ud med at beskrive Ellens forhold til Jens, der mildest tal er noget blandet. Jens synes alt er godt og vil giftes, mens Ellen tøver og er meget luren ved han frieri. Det er jo en konflikt, der vil noget. Og med med stor, menneskelig indsigt kommer vi bogen igennem rundt om dilemmaerne ved valg og også prisen for ikke at vælge og de konsekvenser, det har, hvis man siger nej på de forkerte steder. Og har med de forkerte mennesker at gøre, dvs. de passer ikke ind lige nu og her.
Lokationerne er såvel Vesterbrogade som Firenze og Budapest, Paris og Wien,  så er kontrasterne også trukket op.
Pouline skriver rigtig, rigtig godt hele vejen igennem, og man får lyst til at sluge bogen i ét hug – der er små dramaer, som danner handlingen og konstant dukker op. Og giver stof til eftertanke mod de små hverdagsdramaer i ens eget liv.
Opbygningen af sætningerne er enkel og ligetil, man taber på intet tidspunkt tråden, og sproget er renset for beskrivelser af personernes udseende; det er underordnet i handlingen, der skrider fremad; det er tydeligt, at det er DEN, der er det væsentlige og at forfatteren har nået på hjerte. Flot arbejde. Ren læsefryd.”

Et digt om vores kærlighed

Min negle, som nu er helt klar til brylluppet
Min negle, som nu er helt klar til brylluppet

Forleden var Steen og jeg til 50 års fødselsdag hos en fælles veninde. Her mødte vi Lise Jørgensen, som nu har skrevet et digt til os, som jeg hermed rørt og glad deler

 

Til Pouline og Steen

 

Og der er I så

mens festen rusker

i fødselaren og de råbende gæster.

I

de lykkelige forlovede

I

de snart gifte.

Dig Pouline med dit skælmske smil

og din åbenlysende omsorg

og der

ved din side

din Steen

som jeg har hørt så meget om

som jeg har læst så meget om,

og billeder har der været,

hvor I har smilet og spist og set

set hinanden

fortalt

fortalt alt

eller sådan cirka i den omegn

 

Jeg har tænkt mit.

Indrømmet.

En moderne kærlighedshistorie

af højeste karat

i vores alder

i vores tid

er det muligt

at den bare sådan

ud af ingenting

eller ud af al ting

dukker op

slår sig ned,

griber fat,

kan det ske?

 

Mens jeg glor efter svar

bliver musikken skruet op

en griner en tale

fødselaren synger med

gennem larmen

præsenterer du mig

Pouline

for din kærlighedskomet

Steen

han rækker hånden frem

siger hej

og der ser jeg

det

som ikke kan læses

fotograferes

det

som kun kan vibreres

registreres

i levende live:

Jer!

 

Da jeg forlader festen

bevæger mig ud i natten

på gyngende cocktailben

forstår jeg

at det er sandt,

at en stor kærlighedsfortælling

af den helt ømme slags

er faldet ned

her i nærheden et sted

brudt ud

i et vanvittigt lysende match:

Dig Pouline.

Og dig Steen.

 

I to sammen

I brager af liv,

Åbenlyst for enhver

at der er så meget

af det hele

hos jer

så meget

at I kan

folde jer ud

som en vej

som en rejse

en tusindrejsevej

fra nu af

og i al evighed

hver dag

suget sammen

i noget

der aldrig tager ende