Tag Archives: skilsmisse

DR, skilsmisser og luderfilm

To sager har ramt min opmærksomhed i denne uge, og de involverer begge DR og moral.

DR har i denne uge fokus på skilsmisser, og hvordan de skader børnene. DR undervisning har fået støtte fra Egmont fonden til at lave tv-programmer med denne vinkel, DR P4 laver radio med denne vinkel og Poul Friis på P1 radio laver en times program med denne vinkel. Øvrige programmer kan ses her:

DR har også valgt at omtale filmen Elles, som har premiere i dag, som en film, der forherliger luderlivet. DR hævder at filmen har skabt debat med dette indhold i Frankrig.

Det er fint at tage emnerne op, men jeg bryder mig ikke om den måde, man behandler emnerne på. Det at man fra begyndelsen har valgt at skilsmisser skader børnene, og at journalister i programmerne vælger at tale nedladende om mennesker, der lader sig skille, og siger at det smitter, og beskylder de skilte for at være egoister, og det at man har besluttet, at filmen forherliger luderlivet, er udtryk for moralske valg fra journalisternes side.

Disse moralske valg bidrager til at brande DR som en medieinstitution, der hævder at vide bedst, hvad borgerne har brug for, og som vælger at stigmatisere og hænge en del borgerne i samfundet ud, og som et medie, der er bornert og konservativt.

En professionel journalist ville lave programmer, der viser i hvilke situationer, skilsmisser skader børns trivsel, og i hvilke situationer, skilsmisser ikke gør. Man ville vælge at trække eksperter ind, der kan understøtte det ene synspunkt og andre eksperter, der kan understøtte det andet. Det ville have givet basis for en konstruktiv debat og dybere forståelse af, hvad man som forældre bedst gør, når man er sammen, og når man skal skilles. I stedet bliver man igen og igen konfronteret med et familieideal fra 1950’erne om den velfungerende kernefamilie. Et ideal, som modbevises af at mere end 40% af alle ægteskaber opløses, af at en datingside, der opfordrer til utroskab, får mere end 100.000 brugere i DK på et år, og det faktum at mange mennesker er i gang med at leve samlivet på helt andre måder, for at give sig selv og børnene bedre vilkår.

En professionel journalist ville omtale Elles filmen ved at orientere om, at filmen har skabt debat i Frankrig, fordi nogle hævder filmen forherliger luderlivet, og andre hævder, at filmen som den første nogensinde, viser, at luderlivet er ligeså kompleks en størrelse, som andre liv, hvor der både kan være smukke seksuelle oplevelser og overgreb. Den gode journalist ville have udnyttet, at danske Tine Burckel er manuskriftforfatter til filmen, så man kunne have  henvendt sig til vedkommende for at høre mere om, hvilken research, der ligger bag filmen og hvilke reaktioner, hun har oplevet i Paris, New York, Toronto og København.

Når DR kan lave en temauge om skilsmisser som er så ensidig, og så mangelfuld en omtale af den vigtige debat om at være luder, sætter det spørgsmålstegn ved evnen til at varetage public service forpligtelsen. Hvem har ansvaret for den moral, som vinklerne på disse to emner repræsenterer? Hvilke chefer har godkendt disse vinkler? Hvilket årti lever de I?

Jeg synes cheferne for hvert af disse programmer burde få en reprimande og være forpligtet til allerede i næste uge at lave programmer, som viser eksempler på det stik modsatte, nemlig at nogle børn får det meget bedre af, at mor og far bliver skilt, at effekten af forældres effekt på børns trivsel altid handler om hvor gode forældrene er til at løse konflikter sammen uden at forlange børn tager parti, hvilket det gælder hvad enten forældrene er skilt eller gift, og så videre. Jeg vil også gerne høre mere om resultaterne af undersøgelser af børns trivsel i kernefamilier, hvor mor og far skændes, lyver og bedrager hinanden. DR kan også vælge at kontakte Signe Wenneberg og Mette Haulund, der netop har igangsat  en undersøgelse, for at illustrere, at man får svar på netop de spørgsmål, man stiller i en undersøgelse: https://da.surveymonkey.com/s/skilsmisseboern

Som licensbetaler forventer jeg, at DR hver gang og i hvert eneste program er i stand til at fremstille nuancer og se sagen fra alle de involveredes sider. Jeg forventer, at programredaktører udfordrer journalisters personlige moral og først godkender et programoplæg, når man har sikret, at det modsatte synspunkt også er repræsenteret. Hvordan er dette ideal lige pludselig forsvundet og blevet erstattet med en småborgerlig moralkodeks forankret i 1950’erne?