Ifølge en nylig undersøgelse er mængden af vold, tyveri og hærværk det laveste i 40 år. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2010/11/12/224246.htm Som de sagde på radioen i går, så er det ikke længere cool at slå – det er da vist det, man kalder en rigtig god nyhed.

Det fik mig til at tænke på nogle af de markante ændringer, der er sket i samfundet i løbet af de sidste 40 år. Jeg synes, at vi i dag lever i et samfund, hvor mænd og kvinder kan forfølge flere og flere af deres drømme. Det har vi opnået ved at forlade nogle af de modeller og idealer, som man før hældede til og i stedet skaffe os nye ord og begreber til at beskrive, hvad der sker mellem mænd og kvinder.

Vi har lært, at mænds begær er visuelt drevet, mens kvinder i højere gad bliver tændt af åndfuld tale. Vi har erfaret, at nogle af de grundlæggende forskelle på mænd og kvinders kroppe har en stor betydning for, mænd og kvinders tilgang til livet. Kvinder har en krop, der ændrer sig hele livet igennem, ja hver måned gennemgår den en hormonel rutsjetur. Det gør kvinder til eksperter i forandring, og det øger kvinders behov for kontrol. Tænk hver morgen at vågne op og ikke vide, hvilket humør biologien i dag sætter en i. Mænds krop er stort set den samme fra de er 18 til de dør. Det giver mænd et stort talent for at skabe noget baseret på en række faste elementer og blive indenfor det. Det giver mænd en hang til holde fast i det eksisterende og instinktivt sige nej til forandring. Som man gør, når man ved, at når man vågner i morgen, føler man det samme, som man gør i dag.

I et par årtier har kvinder kæmpet med at finde frem til deres selvstændighed og hvordan de skal forvalte den og ikke mindst, hvordan man kan kombinere det med en mands selvstændighed. Det har ført til ændringer for mange mænd. Nogle er utilfredse med dette. Måske fordi de er vant til at vågne op til den samme verden de gik i seng til. Andre mænd oplever, at ændringerne giver dem mulighed for at udleve flere sider af sig selv. En mand kan dyrke sine talenter for være den gode dybe samtalepartner, eller være den omsorgsfulde mand, en nærværende far, eller at være den gode chef, der både kan vise medfølelse og skære igennem, når en ubehagelig beslutninger er nødvendig, eller en kombination af disse og flere andre. En mand kan man også vælge at lade vold være den dominerende faktor, men så vil han opleve, at kulturen har nul tolerance overfor ham.

Hvis det er det, man mener med at samfundet er blevet feminiseret, synes jeg det er en positiv udvikling. Så mangler vi bare at finde ud af hvordan vi bevarer de positive effekter af feminiseringen uden at sexlivet går fløjten, og det er en helt anden historie.